Få 3 tips til at vælge stof til dine møbler
Jeg er nu vel tilbage fra en skøn ferie, og jeg kan ikke sige mig helt fri for at tænke indretning mens vi var af sted. Lidt miljøskadet er jeg nok.
Men kigger du tæt på nærbilledet af stoffet, så opdager du, at der er vævet en blå tråd ind i stoffet.
Det er ret meget, og i det store billede ser du ikke en blå stol. Farven tilfører blot en effekt til stoffet.
Faktisk startede det allerede i lufthavnen mens vi ventede på at boarde.
Her sad vi i nogle fine stole, og mit øje spottede straks noget i stoffet på stolene.
Når ser du på billedet af den hele stol på afstand, lægger du ikke mærke til det, hvilket også er meningen.
Tip #1 - Flyt fokus fra den lidt specielle farve
Når du ser på stof til en sofa, stole eller et andet møbel, så må du ikke dømme stoffet på nær hold. Du skal lægge det fra dig i den afstand du tænker, du mest vil se dine nye møbler på. Typisk er det et par meter eller 3.
Herfra vil du kunne bedømme, hvordan farven tager sig ud som helhed.
Den specielle farve der kan være vævet ind i stoffet kan være af den årsag, at den skal bidrage med en bestemt glød til stoffet. Lidt ligesom når en maler toner en farve. Her vil du blive overrasket over, hvilke farver der kommer i en helt almindelig sandfarvet.
Derfor er det vigtigt, at du ser farven på afstand.
Tip #2 - Vælg et stof du kan "holde"
Når du skal vælge en farve, så er det vigtigt, at du tænker alle behov ind. Det kan fx være krav til slid – er møblet til pynt eller bliver det meget brugt? Funktionalitet – så som at den ikke ser beskidt ud med det samme af fx hår fra både dyr og mennesker.
Hvis du véd, at det bliver nødvendigt at lave regelmæssig pletfjerning på stoffet, så skal det også være et stof der kan holde til det.
Noget er nemmere at holde rent end andre.
Du gør dig selv en tjeneste ved at tænke sådanne ting ind –og du vil også opleve, at det sorterer nogle fra, så det bliver lettere at vælge.
Tip #3 - Kontrastfarve i din indretning
Det er selvfølgelig smag og behag, men jeg er af den klare overbevisning, at du får mest ud af din stue, hvis ikke dine store møbler har samme farve som dine vægge. En grøn sofa op ad en grøn væg, en hvid sofa op ad en hvid væg etc.
Det giver noget form til rummet, at der kommer en kontrast mellem tingene. En opdeling som er med til at definere både møbler og vægfarver.
Få 3 tips til at vælge stof til dine møbler
Hvis du står overfor at skulle vælge en ny sofa, så har jeg et lille kursus der klæder dig godt på til at træffe det rette valg.
Det handler både om størrelse, placering, form, antal pladser, stof eller læder, træ m.v.
Vil du læse mere om, hvad både Jeanette og Marianna har fået ud af kurset, kan du gøre det her: Sofa-kurset
Ha’ en smuk dag
Anita Broberg-Jepsen
Indretningsdesigner & Stemningspilot
Læs tidligere indlæg

”Reparér” din indretning – og få det drømmehjem du ønsker dig.
Hvis der ikke var sug nok i din støvsuger, hvad ville du så gøre? Prøve at fejlfinde, gætter jeg på.

Kunst gør dit hjem personligt
– og der findes kunst til alle. Når jeg hjælper private med at indrette deres hjem, så er det lige
Julehilsner før og nu
Julehilsner med håndskrevne julekort Jeg har altid gået ind for autensitet og personlighed. I mit univers er det det, der

Idé på idé – og en tålmodig mand
Jeg lever jo af at få gode idéer og det hænder også, at det sker hjemme hos mig selv. Ikke

I hus til halsen
Du har sikkert set programmet på DR1, hvor en familie der gerne vil sælge deres hus, får hjælp til at

Har du et forhold til dine billeder?
Den anden dag var jeg på besøg hos en kunde, og vi havde en snak om alle de flotte malerier