Har du været der, hvor du skulle bygge nyt hus?
Eller har du planer om det?
Dét med at skulle bygge et nyt hus. Drømmehuset. Hvor alle drømme skal forenes og blive til dét, der skal blive rammen om familien de næste mange, mange år.
Ingen har sagt, at det skal være let at bygge nyt hus
Og det ved jeg, at rigtig mange kan skrive under på, at det ikke er. Dét med at bygge nyt.
Der er oceaner af beslutninger der skal tages, og det allerede inden der kan tages hul på alt det sjove med farver, indretning, møblering, placering af billeder m.v.
Det grundlæggende er vigtigt – men også lidt kedeligt
I den proces det er et bygge nyt, kommer du ud for at skulle træffe beslutninger om ting, du ikke havde drømt om, at du nogensinde skulle tage stilling til. Fordi det er så grundlæggende, at det ikke er noget man tænker over. Det kan fx være:
(og det her er – vel at mærke – når der ER taget stilling til ruminddeling, placering af vinduer, døre m.v. i huset)
- Bordplade i køkken
- Hårde hvidevarer i køkken
- Farve og materiale på køkkenlåger
- Skal der spots i loftet?
- Loftstype – og evt. stuk
- Spejle på badeværelser
- Udtag i loftet til lamper
- Klinker på badeværelser
- Dørhåndtag
- Fodlister
- Dørgerigter
- Bruserhoved
- Vindueskarme
- Håndvask
- “Indmad” i skabe
- Hvilke lamper skal tændes og slukkes hvor
- Vinduer – farver og udformning
- Døre – farve og evt. mønster
- Bordplade i baderum
- Glasvæg eller badeforhæng
- Armatur – farve/form
- Greb til diverse skabe
- Skydelåger kontra alm. låger
Kan du mærke det?
Det er lige til at blive træt og drænet af. Og så var det det, der skulle være processen om drømmehuset.
Alt dét, som du havde glædet dig til at skulle i gang med. Pyha – det er ikke at spøge med.
Heldigvis, er der nogle byggefirmaer der er gode til at tage hånd om hele processen, men der er også nogen, for hvem det ikke fylder en masse, og her kan du godt blive lidt klemt. Det handler om at holde hovedet koldt og lave en plan for, hvad der skal ske.
Tænk sammenhæng ind fra starten
Når du skal bygge og bevare overblikket, så kan det være svært at bevare sammenhængen i det hele. Ofte oplever jeg, at det ender med at alt bliver sort, gråt og hvidt. Fordi det er nemt, og så ved man, at det hele passer sammen.
Det er IKKE forkert.
Dog mener jeg, at du kan score gode “stemnings-point” ved at tænke fx gulvbelægning, klinker og deres farve, vægfarve, materialer på låger, placering af lampesteder ind fra starten, da det bidrager til en del af helheden i indretningen.
På samme måde kan placering af møbler tænkes ind allerede fra starten, og det gør det nemmere – dels at få plads til de møbler der allerede haves – og dels at blive klar på, hvad der evt. skal anskaffes. (Lange leveringstider gør, at det er godt at være ude i god tid.)
Personlig og nærværende sparringspartner
Hvis du har lyst til at have en helt uvildig (sådan en, der her helt og alene på din side) med i din proces, så kan det være sådan en som mig.
Udover at få mine tanker omkring det nye, dine/jeres ønsker og behov samt jeres allerede eksisterende ting puslet ind, så kan vi også lave aftale om en “Hotline” hvor du altid kan skrive/ringe og få svar, hvis du mangler en afklaring på et af de utallige spørgsmål.
Helt præcis hvordan det skal strikkes sammen, afhænger af mange ting, men vi starter altid med en snak i jeres eksisterende hjem: Læs mere her
Hjemmet betyder ufattelig meget for, hvordan du, og din familie, har det i hverdagen. Derfor ligger det mig meget på sinde at hjælpe så mange som muligt med at komme godt fra start – og igennem – en byggeproces.
Tak fordi du læste med
Anita Broberg-Jepsen
Indretningsdesigner & Stemningspilot
IDESIGN.dk
GRATIS Facebookgruppe – inspirerende indretning – på den personlige måde
Vil du have et praj, når der er nyt på bloggen?
Så skriv dig op herunder
Læs tidligere indlæg

En redningskrans kan godt bruges i indretningen
Om at være redningskrans. I dag var jeg ude og hjælpe en skøn kvinde der, sammen med sin mand, er

Hvorfor, der også skal være plads til Oldemors gamle vase i dit personlige hjem
I dag er det økonomisk muligt for rigtig mange, at skifte stil i hjemmet ved at købe nogle nye puder,
Lampe-problemer? Gratis tips til dig
Lampe-problemer? På det seneste har jeg haft rigtig mange kunder der har haft lampe-problemer. De har været i tvivl om: hvor

Overraskende start på 2015
Nu er det nye år startet. Helt friskt og ubrugt. Klar til at give os masser af oplevelser og nye
En tryg base i hjemmet
24. april 2013 Af Anita Jeg har lige modtaget nogle skønne billeder fra nogle glade kunder som fik indretningshjælp til

Det havde jeg ikke set komme…
For godt et år siden, havde jeg et meget inspirerende møde med Møblesnedker Jacob Abildgaard fra JA-design. For mig er
