I sommer var vores familie – min mand og jeg samt vores 3 børn – på ferie i København. Vi lå på en dejlig campingplads i Nærum og herfra var der formidable forbindelser med offentlige transportmidler til alt, hvad vi skulle opleve.
Skønt, at kunne glemme alt om parkering af bilen, og en del af børnenes ferieoplevelserne var også, at prøve både tog, bus og Metro. Det er nemlig ikke en naturlig del af vores hverdags-transport.
En kone uden retningssans
Nu ligger landet sådan, at jeg ikke er født med et Gudbenådet finde-vej-gen. I det daglige kompenserer min GPS for dette (skønt, da den blev opfundet – og ja, det kan jeg huske) og jeg har altid fundet ud til mine kunder.
Jeg er kommet meget på besøg i København hele mit liv, men har aldrig rigtig fundet ud af, hvordan det fungerer med de forskellige zoner. Kun S-togene har jeg haft rimelig styr på. Der har de formået at lave en fin og overskuelig køreplan.
Super-visuel.
Lige noget for mig.
Nå…men altså…med 3 børn og en kone der ikke er superskarp på det der med retningssans, var min kære mand klar over, at han her havde kommandoen. Med en fortid som opklaringsmand i militæret, vidste jeg også, at jeg trygt kunne overlade den opgave til ham.
Godt med en livline
I min spæde start som selvstændig havde jeg ingen GPS, og når jeg var træt efter et kunde besøg, fór jeg ofte vild når jeg skulle køre hjem. Her kunne jeg ringe til min mand og sige, at jeg ikke vidste hvor jeg var. Dét fandt han så ud af ved, meget tålmodigt, at spørge ind til hvad jeg kunne se, hvor langt jeg var kørt fra kunden m.v. Så endte han med at sende mig til enten højre eller venstre – og hjem kom jeg altid.
Det handler om tillid
Mens ferien stod på, tænkte jeg ikke så meget over, at jeg var nødt til at give fuldstændig slip på kontrollen, og bare lade mig føre. Det føltes helt naturligt og når det var med min mand i spidsen vidste jeg jo også, at alt nok skulle gå.
Jeg havde tillid til, at han nok skulle guide os den rette vej.
Det er først senere jeg har reflekteret over, at jeg gjorde noget jeg absolut ikke plejer at gøre. Nemlig slippe kontrollen fuldt og helt. Overgive mig til, at andre leder mig.
Offentlig transport og indretning
Det er det, mine kunder gør, når de hidkalder mig til at hjælpe med deres indretningsudfordringer. Overgiver sig og erkender, at det er de ikke gode til. Præcis ligesom jeg erkender, at det med at finde vej ikke hører til mine spidskompetencer.
Og det kan være svært, fordi man gerne selv vil kunne. Det er menneskeligt.
I den refleksion blev jeg enorm rørt over, at der er så mange mennesker der har tillid til, at jeg kan være deres ”fører” udi kunsten at få skabt et personligt hjem eller en givende arbejdsplads. Det bliver jeg virkelig glad for. Helt ind i hjertet.
Det er det jeg kan!
Det med indretning.
Her er jeg på hjemmebane.
Som en fisk i vandet.
Sjovt, som vi mennesker har nogle stærke og svage sider. Og at vi faktisk bliver endnu bedre, når vi kommer til erkendelsen af, HVAD vi er gode og mindre gode til. At vi bliver bedre til at alliere os med eksperter i de forskellige områder, hvor vi selv er på dybt vand.
Må du få en smuk dag – uanset hvem der ”fører” dig
Hvis du ikke allerede får en mail når jeg har skrevet nyt, er du meget velkommen til at blive skrevet op LIGE HER
Jeg glæder mig til at inspirere dig.