Jeg er helt normal. Lige efter bogen.
Man kan fristes til at sige min egen bog. Og ja, også efter den.
Det der med at rod udenom skaber rod indeni.
Det passer fuldstændig perfekt på mig.
Lige nu!
Jeg ved jo, om nogen, hvad omgivelserne betyder for vores mængde af energi og overskud. Når jeg kan mærke at jeg bliver drænet og alt bliver mere og mere uoverskueligt, så er den viden min klippe.
Min bevidsthed gør, at jeg ikke “trækkes” helt ned i hullet.
Pt. er det vores køkkenalrum der dræner mig. Faktisk så meget, at jeg ikke kan overskue hvad jeg skal tage fat på, og så bliver det mest til ingenting.
Hvordan er det kommet så vidt?
Det hele startede i Påsken med et værelse der skulle have tapetseret én væg. Dét i sig selv er der ikke meget rod i. Men når der bliver flyttet lidt rundt på møblerne, sorteret i tøjet og et par skuffer med diverse ting jeg ikke kunne huske jeg havde, så gik det galt.
Alt havnede i alrummet, hvor der i forvejen stod flere baljer tøj til sammenlægning, div. legetøj, et campingbord til reperation og meget mere. Den klassiske med, at rod avler rod.
Selvom det kun er godt en uge siden nu, så mærkes det helt ind i “energi-depotets” midte.
Men heldigvis…
Så er det en midlertidig situation. Det bliver bedre snar. Indenfor en uge.
Hvis jeg ikke havde den viden om HVAD det er der dræner mig, gør mig modløs og energiforladt, så kunne jeg forandledes til at tro, at jeg var ved at blive skør.
Jeg ved, at når det roder udenpå, så skabes der også rod indeni. Det er dét der er lige nu…
At navigere i kaos
Jeg har lært at håndtere rod i kortere perioder, men har stadig brug for at støtte mig til min bevidsthed om, hvad omgivelserne gør ved mig. Hvorfor jeg drænes for energi. Når jeg forstår hvad der sker og der er en logisk forklaring, så kan jeg arbejde med det og bliver ikke frustreret over, hvad det er der sker med mig.
Derfor skrev jeg bogen: Hold Orden – en omsorgsfuld oprydningsguide.
Den er skrevet med kærlighed. Skrevet til dem, der ligesom jeg synes det kan være forbandet svært med “det der orden”. Men som af hjertet rigtig gerne vil.
Er du som jeg, af og til udfordret på ordensfronten, kan du måske finde hjælp i min bog. Den giver dig nogle værktøjer til at få styr på dine ting og samtidig få en forståelse for, hvorfor det er vigtigt for dig i din hverdag.
Positiv energi fra mig til dig
P.S. Bare ved at skrive dette indlæg, fik jeg mere energi. Skønt. Deler gerne ud til dig, så du også kan komme igang med at ordne det, der dræner dig 🙂
Hold orden – på den lange bane
Har du lyst til at blive holdt til ilden hver uge, så kig mere på min Facebook gruppe her