Mirakler
Mirakler, ligefrem. Det var det sidste damen sagde i telefonen, inden vi afsluttede den samtale, hvori hun havde bestilt mig til at komme og se på hendes hjem. Eller det, der skulle forestille at være hendes hjem. Sådan følte hun det nemlig ikke.
Når det man bor i, ikke føles som et hjem, så er der noget galt. Sådan skal det nemlig ikke være. Og hvor ER det så godt, at damen her søgte efter hjælp på nettet og fandt mig.
Mirakelmagersken - eller, det håbede hun i hvert fald
Jeg må indrømme, at det er sådan en udtalelse der giver mig et sug i maven, fordi jeg jo ikke synes, at jeg udretter mirakler. Jeg skaber hjem der er hyggelige og rare at være i, og som er krydret med en tilpas mængde personlighed til, at det virker nærværende og hjemligt.
Det er jo “bare” det jeg gør, men der er så også det, der gør den store forskel, for dem jeg hjælper.
1½ time kan ændre alt
Gennem en god snak om, hvilker følelser hun havde, når hun var hjemme begyndte jeg at flytte lidt rundt på møblerne. De lette, altså – men det var nok.
Nye funktioner blev skabt med det, der allerede var og et par smukke stole, som stod til at ryge ud, fordi de var for store, blev “reddet” fordi de fik en plads, hvor de kom til deres ret. Og nu står rigtig smukt.
Vi gennemgik hvert rum, og lavede en plan for, hvad der med fordel kunne ændres, så det blev hyggeligt, rart og samtidig funktionelt.
Sådan en plan giver ro i maven. En ro, der skaber tryghed og tillid til, at det bliver godt. Og bedst af alt, så er det med til, at skabe følelsen af, at få et hjem.
Taknemmelighed er ordet
Når jeg kører fra sådan en dame, er jeg fuld af taknemmelighed. Taknemmelig for, at jeg kunne hjælpe hende med at finde sig tilrette i det hus, hun nu havde boet i det sidste års tid, uden at føle sig hjemme.
Taknemmelig for, at hun fandt mig så jeg kunne få lov til at hjælpe hende og give hende følelsen af at have et hjem, tilbage.
Ved hjælp af de ting hun allerede havde og var glad for, ved at flytte lidt rundt og gøre det synligt for hende, at der var muligheder i hendes hus. At det faktisk bliver rigtig godt, når hun stille og roligt tager trin for trin i den plan vi har lavet.
Tak fordi du læste med
Anita Broberg-Jepsen
Indretningsdesigner & Stemningspilot
Vil du have et praj, når der er nyt på bloggen?
Så skriv dig op herunder
Læs tidligere indlæg

Tålmodighed sat på prøve
Er du også en utålmodig sjæl? Synes det er irriterende når ting tager for lang tid? Når der er mange

Mine superhelte
Jeg havde fået en sjov opgave for et hotel. At indrette et rigtigt ”drengeværelse”. Til voksne mænd. Når jeg får

Et projekt der tog en helt anden drejning
En historie om et projekt fra det virkelige liv… Familien har altid betydet meget for mig. At hvide hvor jeg
Toiletrulle-vanen – har du én?
For en del år siden da jeg var til en firmafest uden ægtefæller, gik det for alvor op for mig,

En ekstra uges ferie til oprydning og sortering giver mindre stress i hverdagen
Dét er faktisk, hvad jeg har brugt den sidste uge til Det har virkelig været givtigt at bruge den sidste

Runde tæpper – gør altså bare en forskel
Runde tæpper – gør altså bare en forskel… Jeg har altid følt mig tiltrukket af den runde form. Måske fordi