Og i år er ingen undtagelse
Julen er ovre, det nye år er skudt i gang og hverdagen melder sin ankomst igen efter mange gode fridage med afslapning og tid til familien.
Og her er det, det sker.
Hvert år på samme tid.
Jeg får en ustyrlig trang til at rydde op og rydde ud.
I år kom det endda inden jeg fik ryddet julepynten væk og det undrede mig. Det er naturligt nok, at det er skønt at få sit “hjem tilbage” efter al julepyntens fylde, så giver det god mening at ville have det hele til at se normalt ud igen, og at det er dét, der sætter processen i gang.
Det var bare anderledes i år. Som om det ikke kunne vente. Det nye år virker på mange måder skelsættende. Den nye start på året er en god kickstarter og hjælper dig igang på et helt nyt og ubeskrevet blad. Plads til dine mål og visioner for præcis din forandring.
Måske du har et nytårsforsæt?
Noget du gerne vil ændre på, gøre anderledes eller bare tænke anderledes om?
Er processen uoverskuelig?
Det jeg mærkede forleden dag var, at det ville være skønt, at få ryddet ud i skuffer og skabe. Få tøjet sorteret på alle børnenes værelser og i soveværelset. Der er sikker noget der ikke bliver brugt så tit og noget der ikke passer eller ikke er behageligt at have på.
Det kom også over mig, at det kunne været rart at få ryddet op i spisekammeret, i alle vores sko og endda på loftet, som jeg ikke nåede i sommers, da det simpelthen var for varmt at være der.
Det var pludselig rigtig mange ting, og det kunne godt virke lidt uoverskueligt. Kan du også få det sådan? At du gerne vil det hele og så får du ikke gjort noget alligevel?
Det er helt normalt. Der er absolut ingenting galt med dig.
Jeg fik en idé, som du måske kan bruge
For nogle år siden skrev jeg bogen Hold Orden – en omsorgsfuld oprydningsguide. Den hjælper til at holde orden og rydde op på en måde der ikke fordømmer nogen men tværtimod giver det kærlige spark og opmuntring du har brug for i processen.
Den er skrevet til dig:
- Som synes der findes sjovere ting end at rydde op og gøre rent
- Som rigtig gerne vil, men som synes det er svært
- Som mangler værktøjer til at forstå dig selv i denne proces
Bogen har du kunnet købe længe, men min nye idé er, at jeg vil tilbyde dig et lille mini-kursus i at holde orden. At holde dig lidt kærligt i ørerne og hjælpe dig gennem processen. Fordi jeg tror, at du kan få rigtig stor glæde af det, og ikke mindst få mere energi og overskud i hverdagen.
Jeg går igang med at lave det lige nu, og hvis du vil være sikker på at få mere at vide – og måske være med – så skriv dig op til mit nyhedsbrev (dette er blogindlæg fra mig) – så får du alle informationer først.
Hvis du skriver dig op og du allerede er på listen, bliver du ikke skrevet op igen, så prøv bare.
Husk, der er kun dig selv til at ændre dit liv. Og det kan starte allerede i dag.
Ha’ en smuk dag