I sidste uge var jeg på besøg hos Mona og Jens. De havde bestilt mig til at komme (igen), fordi de gerne ville have “det sidste” på plads i deres stue. Billeder, nips, puder, planter m.v.
Jeg havde været hos dem 3 uger tidligere, hvor vi fik de store ting på plads, Da fik vi bl.a. talt om lamper, hylder, stole, borde, sofa, skrivebord og reoler. Og så lige lidt om den åbning, de gerne ville have lavet fra køkken til stue.
Gennemgang fra ende til anden
Til sådan en Make-over, som Mona og Jens havde bestilt, startede vi simpelthen fra en ende af.
Fik et overblik over, hvilke billeder de gerne ville have op, og fik dem placeret, så de passede – både i størrelse og farver – til de ting, de skulle være i nærheden af.
Nips og planter blev placeret i vindueskarme, på hylder og andre flader, og hele tiden fortalte jeg Mona hvad jeg tænkte, når jeg rettede på tingene. Om højder, grupper, afstand og så videre.
Grunden til at jeg delagtiggør hende i mine tanker er, at hun så får indblik i teknikkerne til, at få det til at se godt ud. Også når jeg er kørt, og hun bevæger sig ud i, at gøre det i de andre rum i huset. Allerede efter jeg var kørt, fik jeg en sms om, at hun med stor succes havde brugt teknikkerne i køkkenet også.
Helt selv – jeg var kun med i tankerne.
Hvor er Jens henne? Spørger du måske...
Hjemme hos Mona og Jens er det, som i 98% af de hjem jeg kommer til, mest kvinden der står for den del med at dekorere hjemmet. Det er helt normalt, at der er denne fordeling, så længe de begge er enige om, hvad der skal pryde rummene, blander jeg mig ikke. Jeg gør det blot klart, at det er vigtigt, at de hver især er glad for de ting der kommer frem. Det er jo begges hjem, og det skal det udstråle. Også selvom det kan bevirke, at de hver især må sluge en kamel eller to.
Jens var for øvrigt temmelig ferm med hammeren, skulle jeg hilse og sige. Han var drønhurtig til at hænge op efterhånden, så vi kunne få syn for sagen med det samme. Det giver også en god indikation af, hvordan tingene skal placeres på f.eks. skænke m.v. når billederne hænger op med det samme.
Ikke en uvæsentlig opgave han havde, sir’ jeg bare.
Billedvæg forandres
Vi blev jo grebet af stemning, og der var ikke så mange før-billeder, men dette her var en af de større ting vi ændrede på. Familievæggen.
Det kan være med til at skabe ro, når billederne, fortrinsvis, bliver samlet på ét sted. Bemærk herunder, hvordan det bløder op med de ovale rammer, og at der er lavet nogle linjer i væggen, som også skaber ro.

Hvornår skal der laves Make-over?
Hos Mona og Jens kom jeg på besøg inden de skulle male. Som de sagde, så kunne de bagefter spartle alle de huller ud, som ikke skulle bruges, og male dem over.
Det er også fint at lave Make-over, når alt er malet og klar. Eller måske bare fordi du har lyst til, at der skal ske noget nyt i dit hjem.
Det med at få rettet lidt på billeder og nips gør en større forskel end du tror.
Vil du prøve dig lidt frem?
Vil du selv prøve dig frem, så guider jeg dig kyndigt i mit online-kursus Nips & Nusseri (tidligere Rette Plads)
Her lærer du de teknikker jeg viste Mona, og du får en masse idéer til, hvordan du – med få midler – kan ændre din indretning markant.
Ja, faktisk helt uden at købe nyt.
Du kan også holde dig orienteret omkring kurser og forløb på IDESIGN.dk/indretningskurser
Tak, fordi du læste med

Ha’ en smuk dag
Anita
Indretningsdesigner & Stemningspilot
Modtager du endnu ikke et praj i din mailboks når jeg har skrevet nyt på bloggen, kan du skrive dig op her
Vil du have et praj, når der er nyt på bloggen?
Så skriv dig op herunder

Læs tidligere indlæg

Silkeplanter – elsket af nogle, hadet af andre
Nogle elsker dem – andre elsker at hade dem! Silkeplanter er praktiske, de passer sig selv, de ser altid friske ud,

Brevkassen: Hvordan blir’ vores hus hyggeligt udefra?
Brevkassen har fået et spørgsmål, og det lyder sådan her: Hvordan bliver vores hus hyggeligt udefra? Vi bor til leje

Indretning på den personlige måde
Jeg har lavet en Facebook gruppe der hedder Inspirerende Indretning – på den personlige måde. (og der er selvfølgelig også

Kan du holde varmen?
Vi skal snakke stemninger igen. Efteråret er sat ind. Dagene indeholder ikke længere så mange solskinstimer. Det blæser og regner

Idé på idé – og en tålmodig mand
Jeg lever jo af at få gode idéer og det hænder også, at det sker hjemme hos mig selv. Ikke

Det’ privat! Soveværelset
Det’ privat! Soveværelset er det mest private rum i hjemmet. Det er her du er helt dig selv, overgiver dig