Et rum kan larme blot du næsten træder ind i det. Kender du det? Du kan næsten høre ekko, høre at det du siger bliver kastet rundt i rummet som en bold mod alle vægge, gulv og loft.
Det er uudholdeligt at være i.
Simpelthen.
Der er sket SÅ meget med vores indretning de sidste 30 år som gør, at vi er nødt revurdere indretningen af vores rum.
Før i tiden var der mange ting der tog lyden:
- Gardiner til at trække for
- Tæpper på gulvene
- Tapet på væggene
- Stof på sofaer og stole
- Og en masse grønne planter som var enhver husmors stolthed
Rigtige gardiner gør noget for akustikken
”Rigtige” gardiner skabte både hygge og slugte en masse lyd. Der var også mulighed for at få dem i nogle flotte farver der matchede den øvrige indretning. Tapet var meget brugt og de rigtig flotte tapeter var næsten som et stykke stof på væggen. Ofte var de også med struktur der gør væggen mere”blød” for lyden om at gøre.
De bløde møbler var oftest i stof. Det tog meget lyd, men var også varmere at sidde i end lædermøbler, som let føles kolde, hvis ikke rummet er varmet godt op hele tiden.
Dengang...
…talte du aldrig med nogen i telefonen, hvor det rungede som om der ikke var møbler i rummet.
Det sker ofte i dag, da der er flere faktorer der gør, at lyden kastes rundt i rummet. Det kan fx være:
- Hårde gulve som klinker, træ og beton
- Store vinduespartier
- Glasfilt eller vandskurede vægge
- Gipslofter
- Lamel eller plisségardiner
- Lædermøbler
- Og ikke mange grønne planter
Fornemmer du det også?
At det er lidt af en udfordring?
Det er ikke kun en udfordring. Det kan gøre mennesker skøre i hovedet fordi de ikke kan finde ro i deres eget hjem eller på arbejdspladsen. Der er altid larm med lyden. Blot de går gennem et rum. Flytter en stol, taler sammen eller børnene leger.
Det er svært at koncentrere sig og bevare fokus på det, der er vigtigt.
Mærkede det på egen krop
I foråret var jeg på besøg hos Alpha-akustik, som hjælper både private og virksomheder med at få en bedre lyd i de rum de færdes i.
Det var en fantastisk oplevelse at se, hvor elegant – og til tider nærmest usynligt – det kan gøres. Jeg var virkelig imponeret.
Jeg fik det helt tæt ind på livet, da jeg skulle holde et oplæg for dem omkring farver og indretning. Mødelokalet vi var i, var 3 gange så langt som det var bredt.
Rummet var "lyd-opdelt"
Det var ”lyd-opdelt” så kunderne der besøgte dem selv kunne mærke hvordan deres produkter kunne gøre en forskel.
I den ende hvor jeg stod, var der MEGET lyd. Der var de hårde vægge, hårdt loft og hårdt gulv.
I pausen hentede en af medarbejderne et stort billede der hang i receptionen og satte ind ved siden af mig. SIKKE EN FORSKEL. Og RO.
Jeg kunne mærke, at det gjorde en stor forskel på min oplevelse af at være i rummet.
De andre to dele af rummet var indrettet med “lyd-tips” der gjorde dem virkelig behagelige at være i. Helt tydeligt, at der kan gøres noget ved et rum der ”larmer”.
I pausen hentede en af medarbejderne et stort billede der hang i receptionen,
og satte ind ved siden af mig.
SIKKE EN FORSKEL. Og RO.
Jeg kunne mærke, at det gjorde en stor forskel på min oplevelse af at være i rummet.
Anita - Indretningsdesigner
Hvordan kommer jeg videre?
Det optimale er selvfølgelig at tænke lyd ind allerede når du bygger eller renoverer. Så kan du benytte dig af materialer der er støjdæmpende og giver dig den oplevelse af rummet som du ønsker.
HAR du bygget, renoveret eller faktisk er færdig med at opdatere dit hjem, men blot kan mærke den forstyrrende lyd, så er der også noget at gøre.
Det du selv kan gøre er at:
- Kigge på om du kan lægge et par gulvtæpper et sted
- Evt. sidegardiner – måske blot som pynt
- Få nogle lækre puder og en plaid i sofaen
- Købe stofsofaer og stole (hvis du alligevel skal investere i nye)
- Anskaffe et par store grønne planter med mange blade
Disse tips vil gøre lidt, men hvis din akustik er virkelig dårlig er du nødt til at bruge nedenstående tips for at få gjort dine rum behagelige.
- Få akustikplader i forskellige dybder og farver som dekoration til din væg
- Hænge et stort – eller flere – akustikbillede op på væggen
- Montere nogle hvide akustikplader i loftet
Personlige akustik billeder
Har du selv et motiv du gerne vil have som billede, kan du få det monteret i akustikbillederne. Du kan også vælge mellem deres motiver. Bliver du træt af det på et tidspunkt, kan motivet skiftes. Det er et genialt system.
Har du et rum der” larmer” og har lyst til at gøre noget ved det, så er jeg sikker på at du har fået nogle idéer til hvordan du kan mindske lyden i dine rum.
Der er hjælp at hente
Jeg ved, at Alpha-Akustik tager ud og hjælper med at finde en god løsning på dit lyd-problem. Tøv ikke med at kontakte dem, hvis du har brug for hjælp. At dine omgivelser støtter dig og giver dig ro til at lade op og slappe er, er usigelig vigtigt for dig, din familie og din hverdag.
Lyt til videoen herunder og hør, når Peter fortæller hvor meget det kan ændre oplevelse af et rum, når akustikken tænkes ind.
De bedste akustiske hilsner
Anita Broberg-Jepsen
Indretningsdesigner & Stemningspilot
Får du ikke allerede et tip når der er nyt på bloggen, kan du skrive dig op til min blog om bolig lige her
Vil du have et praj, når der er nyt på bloggen?
Så skriv dig op herunder
Læs tidligere indlæg
Når et rum “larmer” – dårlig akustik
Et rum kan larme blot du næsten træder ind i det. Kender du det? Du kan næsten høre ekko, høre
Når sofaen kommer på tværs
Når du indretter dit hjem er det ikke sikkert, at du laver de store forandringer. Måske du er bedre til
Renovér med genbrug
Når man skal til at renovere eller bygge nyt, så er ingen vist i tvivl om, at det kommer til
Personlig indretning – med streg under personlig
Forleden så jeg et afsnit af ”Et umage par”. Jeg blev voldsomt inspireret af hvordan de blev påvirket af deres
Kan en farve være lækker?
Om en farve være lækker? Det afhænger af øjnene der ser. I mit daglige arbejde med farver, har jeg mange farver jeg
Bliver du fristet?
Knap var julen ovre inden de gule skilte med UDSALG poppede frem overalt. Lokkende, pirrende og ikke mindst: en god