Om det perfekte børneværelse kan skabes, skal jeg ikke gøre mig til dommer for, men jeg ved, at tager man ”børne-briller” på, og sætter sig i børnenes sted, så har man gode odds for at skabe det.
Jeg tænker, at man – i hvert fald som mor (og her taler jeg for mig selv) – har en helt klar idé om, hvordan børneværelset skal se ud. Hvilke toner der skal males i, hvilke møbler der skal være, hvilke billeder der skal på væggene m.v. Alt sammen former det sig oppe i hovedet til et perfekt rum…
Hvad laver Spiderman lige der?
Men så melder Spiderman, Hulk og alle de andre helte sig på banen. De passer måske ikke just ind i det lyseblå og sandfarvede tema med de lysbejdsede fyrtræsmøbler man havde tænkt og hvad gør man så??
Det er min klare overbevisning, at man er nødt til at tage udgangspunkt i det enkelte barn og dets behov, frem for ens egen drøm om det perfekte værelse. Dybest set handler det jo om, at få skabt nogle rammer der styrker barnets lyst til at lege, giver god energi og gør (det er moren der taler igen) at barnet har lyst til at blive på værelset – MED legetøjet og lege. Det giver nemlig også mere ro i resten af huset.
Hvis det største hit hos barnet er f.eks. Spiderman, så tag udgangspunkt i det. Vær kreativ. Skab et univers med et stort spind i loftet, mal en stor spiderman-figur på en væg og find evt. nogle kasser til legetøjet som passer i farverne til. Så det stadig giver en god sammenhæng, men også giver ro og plads til legen.
Kreativ garage
Er det traktorer og andre maskiner der fylder i barnets univers, så find evt. et møbel som kan agere garage nederst og bruges til kasser eller bænk/bord øverst. Mal evt. græs nederst på væggene, så det ligner marker og himmel øverst. Barnet får således et univers at lege i, som bare gør legen endnu mere spændende.
Nu fornemmer man nok, at jeg har haft et par drenge – sandt nok, men til sidst kom prinsessen. Hun er nu 9, og jeg har lært navnene på de forskellige Disney prinsesser at kende. For nogle år siden var det bamser og dukker der bliver puttet alle – og jeg mener ALLE – steder. Det fyldte meget for hende dengang, så vi fandt hylder, kasser m.v. som så var senge. Der skal være plads til legen, og så må jeg må vige min egen smag for hendes.
Farver på børneværelset
Med hensyn til farvevalg, så prøv at spørge børnene til råds. Ofte har de en mening om, hvordan de kan tænke sig at værelset skal se ud. Da vi for snart 13 år siden flyttede til Vejle, havde vores dengang 3-årige dreng en helt klar holdning til at hans værelse skulle være grønt. Det var ufravigeligt. Da den grønne farve han så havde valgt, var lige mørk nok, talte jeg ham til at vælge en lys blå som kunne være øverst. Det var fint, og han var stolt over, at han havde haft medbestemmelse.
Generelt er medbestemmelse en god ting for det fremmer barnets ansvarsfølelse for værelset, hvis det selv har været med til at indrette det. Og måske været med til at finde ud af, hvor tingene skal stå, så er det også nemmere at få ryddet det op igen. Og huske, hvor tingene har sin plads.
Win-win – kan du se det?
Vil du indrette det perfekte børneværelse?
Har du lyst til at indrette Det perfekte børneværelse, så har jeg lavet et kursus der kan inspirere dig.
Du får masser af viden og inspiration gennem videoundervisning med billeder og gennemgang.
Ha’ en smuk dag
Anita
Indretningsdesigner & Stemningspilot
Vil du have et praj, når der er nyt på bloggen?
Så skriv dig op herunder
Læs tidligere indlæg
Kan dine grønne planter gøre dig ked af det?
Jeg véd, det “bare” er planter, men kan de det? Sådan helt derind, hvor du nærmest føler, at du ikke
Den lyse farve er den sværeste at vælge
Har du prøvet at stå og skulle vælge en neutral farve til dine vægge, og er endt med at få
Sommerhus med sjæl og stemning
Sommerhus er ofte i tankerne, når ferietiden nærmer sig og der er udsigt til mange sammenhængende dages fri, hvor det
Få overblik over dit projekt med indretning
For en god uges tid siden talte jeg med en håndværker om indretning. Vi talte om vores professionelle erhverv og
Indretningslys på Luciadag
Det er Luciadag. Ingen indretningsbesøg er ens. Det har de aldrig været, og det bliver de aldrig. Simpelthen fordi mennesker
Kunst gør dit hjem personligt
– og der findes kunst til alle. Når jeg hjælper private med at indrette deres hjem, så er det lige