Hvis der ikke var sug nok i din støvsuger, hvad ville du så gøre?
Prøve at fejlfinde, gætter jeg på.
Først kigge på om der sidder noget fast i mundstykket, så længere oppe i røret, tjekke posen om den trænger til en udskiftning. Der er nogle ting du kan gøre. Virker det ikke, må du videre til manualen og finde ud af, om det er motoren der er noget galt med, og så må den en tur omkring “støvsugermanden”.
Hvis din indretning ikke fungerer,
kan det godt blive en dyrere løsning at prøve sig frem.
Måske du køber nogle nye puder, en ny plaid og lidt nyt nips i håb om at det er det, der skal til. Hvis ikke det virker, kan det være at udskiftning af møbler kommer på tale, for så må det jo være det der gør, at du ikke befinder dig godt i din stue og aldrig kommer til at slappe rigtigt af her.
Du handler fuldstændig ligesom mange af mine kunder har gjort inden de fandt ud af, at jeg fandtes.
Dét jeg kan er, at hjælpe dig med fejlfindingen i dit hjem.
Få det til at ”virke” ligesom du gerne vil have det til.
Jeg kan skabe den stemning du ønsker dig. Om det skal være et aktivt rum, et rum der giver dig ro og plads til at slappe helt af, eller måske et rum hvor du lader kreativiteten få frit løb og skaber en masse gode projekter.
Du skal bare fortælle mig,
hvad du gerne vil have ud af dit hjem.
Hvis du inviterer mig hjem, når du mærker trangen til forandring – eller blot har fået nok af, at det aldrig bliver som du gerne vil have det – så er der mange penge at spare.
Det kan godt lyde lidt spøjst, for mit besøg er jo heller ikke gratis, men det du får, er en masse idéer og løsningsforslag der gør, at du køber det rigtige, når du køber noget. F.eks. puder eller et tæppe til at lægge under sofabordet. I de rigtige farver og former. Du investerer dine penge bedst muligt og undgår fejlkøb.
Kan du li’ den tanke?
Og hvis din sofa ellers er god at sidde i og farven også er fin, og du stadig ikke synes om den, kan det være det er placeringen den er gal med. Jeg har flere gange været ude for, at kunden troede at den eneste løsning var en ny sofa, men at det alene var placeringen det handlede om.
Så bliver min hyre pludselig pebernødder, når man sparer udgiften til en ny sofa.
(dette er et ret godt argument, specielt for mænd)
Der ér bare en større tilfredsstillelse i, at købe det rigtige, første gang. At alt man køber er brikker til et stort puslespil som så bliver perfekt til sidst og lige som man ønsker det.
Ikke at man skal købe alting lige med det samme, for det er sjældent løsningen, men lidt ad gangen og stadig have den røde tråd, er en god idé.
Sidder du med følelsen af, at du har brug for hjælp til at finde de rigtige brikker til dit personlige puslespil, så er jeg ikke langt væk. Skriv mig en mail eller ring og få en snak.
Du er så hjertelig velkommen.
Hvis du tænker, at du vist ikke behøver at få mig på besøg, men stadig har nogle udfordringer du ikke kan knække, så kan det være at du kan have gavn af mit kursus: Forstå din indretning til bunds. Her får du værktøjer til at skabe den rette stemning, balance og harmoni i dit hjem. Du får forståelse for hvordan tingene arbejder for dig, hvis du er bevidst om det.
Vildt spændende kursus, hvor du virkelig får ”nye briller” og ser dit hjem på en helt ny måde.
Du kan købe kurset her: og komme i gang med Balancekunst med det samme.
Om ikke lang tid kommer også mit kursus Placeringskunst, hvor du lærer om hvordan du placerer dine møbler så du får det mest optimale ud af dit hjem. Dit hjem kan komme til at føles større når du udnytter hver kvadratmeter til det, der er passer bedst. Her er virkelig også meget at hente 😉
Hvis du vil være sikker på ikke at gå glip af kommende kurser og andre nyheder fra mig, så kan du tilmelde dig mit inspirations
brev. Så kommer det fluks ind i din indbakke, når jeg har noget nyt at fortælle.
Tak fordi jeg måtte inspirere dig