Jeg véd, det “bare” er planter, men kan de det?
Sådan helt derind, hvor du nærmest føler, at du ikke duer til noget?
Giver dig den der trælse følelse af uduelighed, når planterne igen hænger med næbbet og må studses for de værste brune blade?
Er det sådan du har det nogle gange?
Så er du ikke alene – vi er 2.
Planten var lidt "hængt"
Den anden dag opdagede jeg min mindste fredslilje stå og se,
ja mildest talt, sørgmodig ud. Gassen var gået af ballonen der. Den var
simpelthen blevet glemt i et hjørne af vores stue. Og det er sket før, fordi
den står lige bag min datters kasse til hendes horn (sådan et man spiller på).
Øv, øv og atter øv – sir’ jeg bare.
Jeg blev da ked af det.
Selverkendelse overfor planter
For snart mange år siden erkendte jeg, at jeg ikke er født med de grønneste fingre, og anskaffede mig en del silkeplanter. Dem har vi stadig en del af, men med tiden er jeg begyndt at kunne få nogle Pilea til at vokse – og endda formere sig.
Stor succes for en som mig.
Ellers har fredsliljen (som lige hang lidt med næbbet) været min foretrukne plante. Mest fordi, den viser meget tydeligt, at den er tørstig. Og fordi den kan tåle det, og strutter glad og taknemmelig igen, når den har fået en liter vand eller to.
Selvvanding til dine planter styrker selvtilliden
Jeg er også blevet glad for selvvandingskrukker, hvor jeg
blot skal holde øje med, om man kan se den røde pind. Kan man ikke, skal der
vand i. Planten her kan nærmest ikke dø.
Dét er skisme smart.
Disse krukker kan fås i alle størrelser så hvis det er noget du kunne tænke dig at vide mere om, så prøv at google lidt på det. Det er en fantastisk opfindelse.
Gode plante vandevaner
Det kan også være en god idé at få lagt nogle faste vandingsrutiner ind i din hverdag. Jeg bruger altid slatterne fra børnenes drikkedunke og giver planterne lidt på skift. Det virker for mig, som ellers er meget lidt struktureret.
Silkeplanter med ro i sindet
Hvis du af og til får den dér dårlige samvittighed over, at du ikke kan passe dine grønne planter, så synes jeg du skal overveje at invitere nogle silkeplanter med indenfor i dit hjem. De er så fine i dag, at
jeg næsten ikke tror, at du kan se forskel.
Hvis du vil teste det, så se hvor mange af dem naboen har vandet, mens du var på ferie 😀
Det vigtigste er, at du selv kan acceptere det. At det gøre dig mere glad at se på noget der ser friskt ud end noget der mangler vand og har brune blade.
Lad være med at tænke på, hvad andre vil sige.
Det er DIT hjem.
Her finder du mange fine silkeplanter
Tak, fordi du læste med
Anita Broberg-Jepsen
Indretningsdesigner & Stemningspilot
Vil du have et praj, når der er nyt på bloggen?
Så skriv dig op herunder
Læs tidligere indlæg

Så fik jeg fjernet mit julepynt
Jeg elsker julepynt, og stemningen det giver, når der er pyntet op til jul. Det er SÅ hyggeligt, og jeg

Brevkassen: Hvilket gardin skal jeg vælge?
Gardiner er – for mange – noget der “bare skal være der”, men på trods af det, så er det
Med soldaten i front slap jeg kontrollen
I sommer var vores familie – min mand og jeg samt vores 3 børn – på ferie i København. Vi

Har dit hjem stemning?
Stemning er et sjovt begreb. Det er ikke noget man kan beskrive med et enkelt ord. Det er ofte en

Valg af møbelstof
Få 3 tips til at vælge stof til dine møbler Jeg er nu vel tilbage fra en skøn ferie, og
Tænk, at én som dig findes…
Det sagde en kunde til mig en dag, da vi i fællesskab havde skabt lige præcis det hjem de ønskede