Lampe-problemer?
På det seneste har jeg haft rigtig mange kunder der har haft lampe-problemer.
De har været i tvivl om:
- hvor og om de skulle placere lamper i deres hjem
- hvilke de skulle vælge
- hvilken type pære de kunne bruge, nu hvor glødepæren er udfaset.
Det er et stort emne men meget vigtigt, da lyset betyder rigtig meget vores velbefindende, specielt i den mørke tid, hvor vi ikke får så meget naturligt lys.
Hygge-belysning
I dette indlæg har jeg valgt at sætte fokus på “hygge-belysning” i stuen, da det er den type belysning der gør din stue levende. Det der gør, at du føler dig godt tilpas og opnår den ønskede stemning.
Måske du husker fra din barndom, at din mor eller bedstemor ved aftenstid gik rundt i stuen og tændte lamper i alle hjørner? Og hvis du tænker over det, var der så ikke en hyggelig og god stemning?
"Hjørne-lamper"
Du kan prøve at overføre “hjørne-lamper” til dit eget hjem, placere en lille lampe på en reol, en standerlampe ved sofaen, et par pendler over et lampebord m.v. På den måde vil dit hjem blive mere levende. Og nej, du er ikke gammeldags, blot bevidst om, hvad lys kan gøre ved et rum og en stemning. Du finder selvfølgelig de lamper som du kan li’ og som du synes passer til dig og dit hjem.
En udfordring kan være, at du brænder efter at få en special lampe, men økonomien ikke lige er til det. Så prøv om du kan leve med en billigere model til en start. Det er lyset den giver, som bidrager til stemningen, men hvis du ikke bryder dig om lampen, giver den dig selvfølgelig ikke noget godt – husk det!
3 gode lampe-tips
- Udfra lampens placering – overvej om du skal bruge læselys eller hyggelys
- Husk, at en lampe der ikke lyser ud gennem skærmen, giver et fantastisk fokuslys
- Vælg LED – så kan du med god samvittighed have mange lamper tændt
Der vil løbende komme flere indlæg med lys, om godt arbejdslys, pæretyper – fordele/ulemper, lys-tanker ved nybyggeri m.v.
Tak fordi du læste med
Anita Broberg-Jepsen
Indretningsdesigner & Stemningspilot
Er du nysgerrig må at vide mere om belysning i din indretning, er kurset her måske noget for dig.
Kurset: Få styr på belysningen i din stue
Vil du have et praj, når der er nyt på bloggen?
Så skriv dig op herunder
Læs tidligere indlæg

Personlig indretning – med streg under personlig
Forleden så jeg et afsnit af ”Et umage par”. Jeg blev voldsomt inspireret af hvordan de blev påvirket af deres

Mænd & indretning
Hvad har mænd og indretning med hinanden at gøre? Bare vent og læs… For nogle uger siden, så jeg programmerne

Kan du holde varmen?
Vi skal snakke stemninger igen. Efteråret er sat ind. Dagene indeholder ikke længere så mange solskinstimer. Det blæser og regner

Indretningen er en Balancekunst
Der er en grund til, at jeg kan have mit job som indretningsdesigner. Det kan jeg fordi, jeg har en

Runde tæpper – gør altså bare en forskel
Runde tæpper – gør altså bare en forskel… Jeg har altid følt mig tiltrukket af den runde form. Måske fordi

I nat købte jeg et nyt sofabord
Eller…det drømte jeg i hvert fald. Jeg bliver nysgerrig på, hvorfor et sofabord lige pludselig kom ind i min, ellers