Bland selv slik er yderst populært. Det forstår jeg godt, for her kan du vælge lige præcis dét, du godt kan li’. Og du behøver ikke døjes med de trælse lakridser med mint-smag, chokolade-rosiner eller noget andet, som altid ligger tilbage.
Med Bland selv slik bliver skålen tømt.
Så er der ryddet op – og alt er godt.
Bland selv slik hygge-tur
Min datter og jeg havde slået os løs i bland selv slikkets paradis. Inden jeg starter bilen kigger jeg ned i min pose og udbryder: “Sikke mange fine farver der er”. Hun kigger i sin og siger: “Mit er mest sort og rødt, men det plejer det også at være”.
Min farverige slikpose.
Min datters sort-røde slikpose.
I det øjeblik gik det op for mig, at din bland selv slik pose tegner et meget godt billede af, hvem du er. Ligesom dit hjem gør det.
Smag og behag
Når du vælger dit bland selv slik, så tager du nok efter om du er mest til lakrids – stærkt eller sødt, vingummi, søde eller sure, skum, chokolade, noget med dragé eller noget helt andet.
Kort sagt, så vælger du lige præcis det, du kan li, og så bliver det til din helt personlige blanding.
Sådan er det også med indretning. Her vælger du også det du kan li’ (du smager dog ikke på det) og tilfører dermed din personlighed. En blanding, som er helt unik for lige præcis dig, og som ikke andre vil føle sig 100% tilpas i.
Hvad tiltrækker dig?
I perioder kan du godt have farver i indretningen du er mere tiltrukket af en andre. Med tiden kan du blive færdige med dem, og mærke at andre nuancer eller farver kræver din opmærksomhed.
Ligeså er det med smagene i slikket.
Måske er du generelt mest til lakrids, men du oplever sikkert også, at det med tiden kan ændre sig. Ligesom en total vingummi-elsker som mig også har hang til en saltlakrids engang i mellem.
Hvis det er den rigtige slags, vel at mærke.
Skal du prøve noget nyt?
Har du en favorit blandt bland selv slikket og farverne i din indretning. Noget du altid tyr til fordi du véd, at det går du aldrig fejl af. Den trygge havn som du kender så godt.
Den er der intet galt med, men hvis du vil udfordre dig selv lidt, så kan en ny smag i posen eller en vase i en ny og anderledes farve være med til at bringe dig ud af den trygge havn og hen ad en ny vej – som du helt sikkert kommer til at synes om.
Bare gør det i det tempo der passer dig – lad dig ikke presse.
Så går det fint.
Vil du have et praj, når der er nyt på bloggen?
Så skriv dig op herunder
Læs tidligere indlæg
Styr på tæpper der “skøjter”
Jeg elsker små tæpper på strategisk rigtige steder. Synes det skaber en god samling af et miljø og giver også
Gammelt eller retro?
I min tid som indretningsdesigner er jeg kommet til mange forskellige badeværelser som har fungeret fint, rent funktionelt, men hvor

Er du statist i dit eget hjem?
I mit sidste indlæg havde jeg fokus på Dharma og Greg – fra ”Et umage par” og deres måde at
Indretning Konfirmand
12. april 2013 Indretning Konfirmand Mangler du en personlig gave til konfirmanden, så giv ham/hende en oplevelse ved at få

De små grå blev sat i sving
I dag blev jeg ringet op af en tidligere kunde. Jeg har været hos dem flere gange siden jeg startede

Runde tæpper – gør altså bare en forskel
Runde tæpper – gør altså bare en forskel… Jeg har altid følt mig tiltrukket af den runde form. Måske fordi
