De små grå blev sat i sving
I dag blev jeg ringet op af en tidligere kunde. Jeg har været hos dem flere gange siden jeg startede for 14 år siden. Altid skønt at få lov at komme tilbage.
Nå…til sagen
Han ville spørge om jeg kunne huske ham og hans kone. Og ja, det var ikke noget problem for mig. Jeg så straks deres hus på landet for mig. Huskede også at jeg havde været der flere gange. I ”min tid” havde de blandt andet fået lavet udestue, 1.sal og nyt køkken.
Han sagde at de skulle have malet i stuerne igen. Straks tænkte jeg, at de skulle have mig på besøg igen, men det var ikke tilfældet. De var stadig så glade for farverne de havde fået tidligere, at de bare skulle have frisket dem op.
Og nu kom det store spørgsmål:
Kan du huske farvekoden, Anita?