I dag hvor solen skinner, er du sikkert ikke i tvivl om, at det bliver en god dag.

Solen giver en masse god energi, fuglene synger, alle du møder på din vej er glade, du mærker sommerens komme og du kan måske endda cykle på arbejde mens du nyder den smukke tur.

Men sådan er det ikke hver dag.

Det ved jeg godt.

Der er dage hvor det regner og hvor bare det, at stå ud af sengen, mest af alt minder om en præstation på højde med en Ironman. Du er presset på jobbet og der bliver også krævet af dig, at du er til stede i familien, når du endelig er hjemme igen.

Mit idol

Det er ingen hemmelighed at jeg er stor fan af Ole Henriksen. Han har altid rørt mig med hans sprudlende livsglæde og glade væsen. Jeg har aldrig løbet til koncerter for at møde idoler, men mens jeg sidder og skriver, slår det mig, at ham vil jeg virkelig gerne spise en frokost med. Sådan har jeg ikke haft det før, men jeg kan mærke at det vil være intet mindre end fantastisk.

Hvis du – på de dér mindre gode dage – tænker på Ole. Hans smittende energi, gode humør og livssyn, så tror jeg du kommer til at smile. Måske fordi du har det som jeg, der bliver ramt helt ind i hjertet med hans livsglæde eller fordi du synes han er en lille, skør og glad dreng, der måske er lidt for meget.

Men du smiler 🙂

Glædeligt gensyn

For ikke længe siden genfandt jeg min forsvundne cd med Martin Brygmans Bedste, og alle gik vi nu rundt og sang: ”Det bli´r en god dag” (og ja, det er den, hvor han vil i seng med de fleste)

Det udsagn: Det bli´r en god dag, blev jeg glad for. For vores dag bliver som vi bestemmer den skal være. Siger vi fra morgenen af, at Det bli´r en god dag, så BLIVER det en god dag.

Og her kommer så det med indretningen…

På den dør hvor vi går ud ad hver morgen, har jeg lavet en wallsticker med teksten: Det bli´r en god dag. En helt enkel linie, men nok til at det er det sidste vi bliver mindet om, før vi går.

For at blive i Ole Henriksens univers vil jeg sige: I LOVE IT

Det er så skønt at kunne påvirke dagen, ved at bruge indretningen til en positiv reminder. Måske du har brug for lidt opmuntring når du står ud af sengen? på badeværelset? ved spisebordet?

Det er kun dig der kan mærke, hvor det er bedst for dig.

Det bli´r en god dag

Har du lyst til at få en: Det bli´r en go´dag linje til dit hjem, så sender jeg dig gerne en. Den koster kun 49,- inkl. Fragt. Du bestiller den lige her.

Du må gerne sende mig et billede af, hvor du har hængt den op og evt. hvad den giver dig.
Hvis du har lyst, altså 😉

Med masser af smil vil jeg blot ønske dig en god dag.

Pssstt…
Vil du ønske en du kender en god dag, så er du velkommen til at videresende dette indlæg.
Spred glæde og smil – glæden ved at gi´, er også med til at gøre din dag bedre.