Publicaciones etiquetadas ‘personligt hjem’

Derfor bliver jeg ved

I onsdags var jeg til et møde, og på vejen hjem, i det skønne solskinsvejr, stoppede jeg bilen og gik en tur. Som selvstændig er det sjældet jeg holder helt fri, så turen blev kombineret med at gå rundt til nogle postkasser med mine lidt store visitkort. 

Motion, reklame og frisk luft på samme tid.
Skønt.

I slutningen af turen stoppede en ung mand på cykel mig udenfor hans hus. Han fortalte at jeg skulle være kommet for 3 uger siden, for det var der de var flyttet ind i deres hus.

Jeg fortalte ham, at jeg er rigtig god til at “fejlfinde”, hvis man nu ikke synes at man kan få den rette stemning frem, så hvis de alligevel – efter noget tid – ikke synes at de kunne finde sig til rette, så kunne de kontakte mig for et besøg.

Faktisk havde han læst om, hvordan farver påvirker os og synes det var meget interessant, så det gav god mening for ham, og han ville bestemt ringe, hvis de ikke kunne komme til rette.

Hjertet er altid med

Vi talte mere om indretning og igennem vores snak, mærkede jeg varmen helt ind i hjertet.

Passionen for det jeg laver.

Glæden ved de personlige hjem jeg kan skabe – sammen med mine kunder.

Unik-heden (hvis det ord findes) jeg besidder, når jeg kan se alt fra andres side og skabe noget der passer helt specifikt til dem. Som skaber det drømmehjem de altid har ønsket sig.

Tilfredsstillelsen i at kunne stå op hver dag og være glad for mit job. Jeg ved, at det ikke er alle forundt.

Jeg blev helt høj

Det var en skøn tur. Ikke nok med at solen skinnede fra en skyfri himmel og ladede mine D-vitamin-depoter godt op, så satte snakken med den unge mand prikken over i’et.

Fordi han blev glad og opmærksom på, at man ikke behøver at lade stå til, hvis ikke hjemmet fungerer som man gerne vil have det til. At der er noget at gøre.

Og fordi, at jeg blev mindet om, hvorfor det er jeg bliver ved med at lave personlig boligindretning til alle mine skønne kunder og har gjort det i næsten 16 år.

Så længe jeg mærker varmen i mit hjerte, bliver jeg ved

Jeg ønsker dig den smukkeste dag

 

 

 

 

 

Her kan du læse mere

3 ting du ikke vidste om Anita

Anita har - ligesom dig - nogle ting hun har en stor passion for:

- Tv-serien Matador
- En god sovs, gerne med fløde
- At sy tøj og være kreativ med farverne

Hyggelige omgivelser

At skabe et hjem der indgyder til ro og hygge gør menneskene harmoniske. Det giver mindre stressede situationer og mere overskud til at gøre det der beriger dig i livet.

Resultat af dit besøg, Anita?

Du får idéer og sparring på dit indretningsprojekt. Efter mit besøg har du en "køreplan" at gå frem efter. Du får lettere ved at finde de rigtige ting til din indreretning og gøre din indretning komplet.