Tænk, at én som dig findes…

Det sagde en kunde til mig en dag, da vi i fællesskab havde skabt lige præcis det hjem de ønskede sig.

”Tænk, at én som dig findes”

Hvor blev jeg glad. Helt ind i hjertet. Glad fordi jeg havde gjort en forskel. Hjulpet dem til at finde den røde tråd i deres indretning, så de nu vidste hvilken retning de skulle gå i. Det gav dem en ro og pludselig så det hele mere overskueligt ud.

Det der før virkede som et hjem der ikke helt hang sammen, havde nu fået sammenhæng. Og det bedste af alt:

De blev meget mere glade for deres hjem og deres ting.

…de blev blot kombineret på en anden måde, flyttet lidt rundt så der opstod en harmoni og en balance der føltes HELT RIGTIG. Man behøver nemlig ikke at investere i nyt for at få en ”ny” stue.

Essensen i en god indretning er, at det føles rigtigt. Og selvfølgelig at det også fungerer. F.eks. at der er det antal sofapladser man har behov for, skabe til opbevaring, nok knager, god plads omkring spisebordet og meget mere.

Indretningen skal være funktionel! Ellers dutter det ikke

Det ligger mig meget på sinde at skabe et personligt hjem til mine kunder som de føler sig godt tilpas i. De skal føle at det er DERES hjem

En ting der har betydning for dig er med til at skabe et personligt hjem.

En ting der har betydning for dig er med til at skabe et personligt hjem.

Det betyder, at vi også finder en plads til bornholmeren der er gået i arv, den store kommode som oldemor fik da hun flyttede hjemmefra, den lille londonsofa med det blomstrede stof som altid har stået i bedstemors ”lille stue” og den kongelige porcelænsfigur som du husker fra dit barndomshjem.

Det skal være der!

Hvis du ønsker det og det har betydning for dig.

BASTA

Et RIGTIGT hjem

Og det skal det fordi, det er dit hjem. Det skal indeholde det, der har værdi for dig. Først da bliver det et RIGTIGT hjem hvor du kan slappe af og lade op. Få energi til at gøre de ting du holder af – med dem du holder af.

Overskuddet bliver bare større når basen er på plads. Når du er glad og tilfreds med dit hjem. Når det fungerer i det daglige. Så bliver alting lettere.

Har du lyst til at få et hjem i harmoni og balance? Et hjem der giver dig de bedste betingelser for at lade op og få overskud til at være noget for dig selv og dem du holder af, så kan det være at vi skal mødes.

ja tak_jegønsker mig et personligt hjem

 

Jeg ser frem til at hjælpe dig

De bedste hilsner

Idesign.signatur

 

 

 

 

P.S. Kunne du tænke dig at få et praj når der er nyt på bloggen? Så skriv dig op her. Det tager kun et øjeblik. Håber vi ses!

Spor tilbage til din side

3 ting du ikke vidste om Anita

Anita har - ligesom dig - nogle ting hun har en stor passion for:

- Tv-serien Matador
- En god sovs, gerne med fløde
- At sy tøj og være kreativ med farverne

Hyggelige omgivelser

At skabe et hjem der indgyder til ro og hygge gør menneskene harmoniske. Det giver mindre stressede situationer og mere overskud til at gøre det der beriger dig i livet.

Resultat af dit besøg, Anita?

Du får idéer og sparring på dit indretningsprojekt. Efter mit besøg har du en "køreplan" at gå frem efter. Du får lettere ved at finde de rigtige ting til din indreretning og gøre din indretning komplet.