Sommerhus med sjæl og stemning

Ferietiden nærmer sig og der er udsigt til mange sammenhængende dages fri, hvor det eneste det handler om er, at slappe af og lade op. Jeg glæder mig helt vildt, selvom vores ferie i år bliver rimelig aktiv. Men vi skal være sammen, og det er essensen for mig.

Måske skal du tilbringe din ferie i sommerhus?

Jeg har indrettet mange sommerhuse, og synes det er en skøn opgave at få. At få et hus til at leve, virke imødekommende og rart at komme til. Grønne plante (ofte af “silke-slagsen”) nogle varme farver og billeder der passer ind i stilen. Blot for at nævne nogle af virkemidlerne der er nemme og effektive at benytte sig af.

Lej mere ud

Tilbagemeldingerne lyder, at når der er blevet “piftet” lidt op og de får taget nye billeder til kataloget, så sker der et løft i udlejningsprocenten. Og DET er jo meget glædeligt, for det her mange steder en tendens til at gå i stå.

Det undrer mig ikke, for vi mennesker vil jo gerne have det hyggeligt og rart når vi skal på ferie, og så er det jo det vi kigger efter, når vi skal finde huset der skal være rammen om vores kvalitetstid sammen.

Ferie = hygge og samvær

Min påstand er, at står valget mellem to huse, hvor det ene virker hyggeligt og rart og det andet mest hvidt og sort, så vil hovedparten vælge det hyggelige. Fordi det er de ting vi forbinder med ferie, samvær og afslapning.

De meget hvide og sorte nuancer hjælper os i hverdagen til at holde orden og struktur. Strukturen kan vi have god brug for når vi skal have hverdags-ræset til at klappe. Det hjælper os med at holde hovedet koldt. Dog skal vi blot stadigvæk huske, at få skabt en god balance i vores hjem. Vil du vide mere, så kig på indretningskurset Balancekunst.

Den dybere mening

Det er fantastisk som vi kan arbejde med vores omgivelser. Få dem til at give os den følelse og stemning vi ønsker os, så vi har det godt og trives. Det er den viden om, hvordan de påvirker os psykisk der gør, at jeg synes det er interessant at arbejde med på 16. år. Det giver mening og kan flytte mennesker.

Fantastisk.

Skiller dit sommerhus sig ud?

Har du selv et sommerhus, som du har sat dig præg på? Med sten, skaller, bogreoler, møbler med charme og hjemmehæklede tæpper? Eller noget helt andet? Måske du mere er til blomster og hvidmalede møbler?

Det skønne ved at have et sommerhus hvor man selv skaber en “stil” er, at man ofte kan få levet en drøm ud som man typisk ikke vil gøre derhjemme. Mange gange fordi det vil “støje” for meget i hverdagen og måske ikke passer ind i det man har.

Et sommerhus er typisk flere mindre rum, køkken og stue hænger ofte sammen og omgivelserne udenfor gør, at man får lyst til at trække noget af det med ind. Skabe en oase hvor der er en stemning som indikerer, at her slapper man af og det er helt anderledes end derhjemme.

Vi kan li’ en god historie

Jeg tror, at mange der kigger efter sommerhuse i dag, vil vælge et hus med personlighed. Et hus der “siger” noget. Fortæller en histore.

Fordi det sikkert også er så langt væk, fra den hverdag de kommer fra.

Som altid med indretning, er det smag og behag. Og heldigvis er der et sommerhus til alle.

Ha’ en dejlig dag og en skøn sommer

Pssst:
Har du fået dette inlæg uden at være med på maillisten, så fortvivl ikke.
Du kan blive det lige HER.

Jeg glæder mig rigtig meget til at inspirere dig.

Spor tilbage til din side

3 ting du ikke vidste om Anita

Anita har - ligesom dig - nogle ting hun har en stor passion for:

- Tv-serien Matador
- En god sovs, gerne med fløde
- At sy tøj og være kreativ med farverne

Hyggelige omgivelser

At skabe et hjem der indgyder til ro og hygge gør menneskene harmoniske. Det giver mindre stressede situationer og mere overskud til at gøre det der beriger dig i livet.

Resultat af dit besøg, Anita?

Du får idéer og sparring på dit indretningsprojekt. Efter mit besøg har du en "køreplan" at gå frem efter. Du får lettere ved at finde de rigtige ting til din indreretning og gøre din indretning komplet.