Overraskende start på 2015 2.del

Masser af plads i kælderen

Hvis du har en kælder så ved du, at sådan en kan rumme frygtelig mange ting. Der er flere rum, skabe og gulve hvor man “bare lige” kan sætte det fra sig. Så fylder det ikke i “den pæne” del af huset. Der hvor man færdes langt det meste af den vågne tid. Sådan en kælder har jeg!

7 år gamle flyttekasser

Vi flyttede ind for godt 7 år siden. Havde købt et hus der skulle renoveres – og dette blev gjort mens vi boede i det. Vi kunne dog lukke den ene del af,

Der skabes en gigantisk "prop" når der er mange ting og intet flow.

Der skabes en gigantisk “prop” når der er mange ting og intet flow.

mens den anden blev færdig – og omvendt. Det gik fint – selv med en dreng på 3 og et spædbarn. Det der sker, når man i en tid er nødt til at leve uden at pakke alle sine ting ud er, at man faktisk glemmer dem lidt. De bliver stillet af vejen og man lever fint uden. Det har vi også gjort – i 7 år. I den tid har flyttekasserne fået følgeskab af diverse andre ting, som vi ikke liiiige har vidst hvad vi skulle gøre af. Så det hele er med tiden blevet lidt uoverskueligt. Alt sammen har været med til at skabe en gigantisk ” prop” i vores kælder.

Meget er blevet gemt - og en del også brugt til diverse projekter.

Meget er blevet gemt – og en del også brugt til diverse projekter.

Man er vel jyde!

Også min mands værksted, som har dannet grobund for alle vores projekter som f.eks. et par haveskure, en træhytte – læs mere om den i et tidligere indlæg: Indretning i højden  , bygning af trappe, renovering af hele huset, har været lidt (læs: meget) rodet. Her er der blevet gemt mange ting, for vi har hele tiden vidst, at der ventede nye projekter hvor “dimserne” måske kunne bruges. Og så er der så meget jyde i os, at man smider det ikke bare ud 😉

Male hus 2 gange

Nå, men fakta er, at jeg igennem flere år har haft lyst til at få det ryddet op. Der har bare ikke været energi og overskud til rigtigt at tage “tyren ved hornene”. Det er kun blevet til at få et lille overblik. Der har været gang i nye projekter hvert år, som vi jo også gerne har villet have lavet. Her har det at male hus, været en af dem, og hvorfor det så kom til at ske af to omgange, kan du læse her: Maling af hus udvendigt

Kælder = Fundament

I min indretningsform symboliserer kælderen i et hus fundamentet i menneskenes liv. Og i mit tilfælde kan man vist godt sige, at fundamentet kunne være bedre. Jeg har hele tiden været bevidst om denne påvirkning, men har været nødt til at “sætte et skjold op” for at kunne leve med det. Måske du kender det fra dig selv? Det kan man gøre for en tid, men på et tidspunkt presser det på og påvirker så meget, at man er nødt til at gøre noget ved “proppen”.

Min team-makker nægtede

Nu er vi to voksne i mit hjem. Mig, som er meget kreativ og ikke frygtelig struktureret, og min mand som er virkelig god til at lave systemer og udtænke planer for mine idéer. Og måske du har fornemmet det – vi er et godt team! Virkelig godt! Problemet med en sådan oprydningsproces har blot været, at jeg ikke kunne gøre det alene. Jeg har skullet have min mand med i det. Det har jeg arbejdet på i nogle år, og så sent som i juleferien bragte jeg det igen på bane, men fornemmede hurtigt, at det ikke var en mulighed i nær fremtid. Det er ØV, når man som jeg er midt i en forandringsproces og virkelig har lyst til at smide væk og rydde ud. Med hård hånd!

Måske har du regnet det ud, men venter alligevel nysgerrigt på at jeg afslører, hvad den rigtig gode start på det nye år skyldes.

Du må vente lidt endnu, for tredje og sidste del af min blog kommer først i morgen…håber vi ses – læs 3. og sidste del her

Ha’ det godt så længe

Idesign.signatur

 

 

 

 

 

Spor tilbage til din side

3 ting du ikke vidste om Anita

Anita har - ligesom dig - nogle ting hun har en stor passion for:

- Tv-serien Matador
- En god sovs, gerne med fløde
- At sy tøj og være kreativ med farverne

Hyggelige omgivelser

At skabe et hjem der indgyder til ro og hygge gør menneskene harmoniske. Det giver mindre stressede situationer og mere overskud til at gøre det der beriger dig i livet.

Resultat af dit besøg, Anita?

Du får idéer og sparring på dit indretningsprojekt. Efter mit besøg har du en "køreplan" at gå frem efter. Du får lettere ved at finde de rigtige ting til din indreretning og gøre din indretning komplet.