Mine superhelte

Jeg havde fået en sjov opgave for et hotel. At indrette et rigtigt ”drengeværelse”. Til voksne mænd.

Når jeg får en opgave, surfer jeg rundt på nettet og kigger billeder. Mærker hvilke ting der kan være med til at give den stemning som kunden ønsker sig. Det er et skønt univers at være i. Inspirerende, nyskabende, idérigt og det sætter mange tanker i gang hos mig. Mange som i VIRKELIG mange.

Med årene har jeg lært at sortere det fra, som jeg ikke skal bruge. Ganske simpelt fordi jeg har brug for at bevare overblikket.

Jeg finder som regel en ”main-ting”.
Den, der skal bære rummet.

Udfra den/de finder jeg nogle ting der matcher til. Det kan være i farverne, stilen eller bare går under den samme kategori. Det er vigtigt at der er en rød tråd som binder det hele sammen.

I løbet af processen er der også udskiftning i nogle af tingene, da der pludselig kan dukke noget op, som er bedre end det jeg startede med. Det er vigtigt for mig at give plads til at lade kreativiteten råde og ikke låse mig fast i, at jeg skal bruge en bestemt slags produkter eller en bestemt ting som tilbehør.

Jeg har erfaret, at det giver det bedste resultat til sidst.

Tilbage til ”drengeværelset”. Her faldt jeg over nogle superflotte superhelte plakater. De var lavet i et grafisk design der gjorde dem mere sofistikerede end hvis de var et billede. Dem måtte jeg have med. De blev her min main-ting og det jeg arbejdede ud fra.

Endelig kom de

Da jeg modtog plakaterne og fik dem sat i rammer, var de ikke mindre flotte. Jeg havde faktisk lyst til at beholde dem selv, men havde ikke lige en ledig væg.

I mine indretninger til private er der som regel altid flere main-ting. Det kan være sengen, sofaen, reolen, spisebordet eller noget andet, som SKAL blive i rummet. Det sætter selvfølgelig sit præg på hvad der ellers skal findes.

Alt skal virke integreret

Er der et billede med en farve der dominerer, er det godt at få farven med et andet sted i indretningen. Få den til at gå igen i en pude, f.eks. Så bliver billedet naturlig integreret og ser flot ud.

Jeg holder særligt meget af at lave indretning hvor der er flere ting der skal blive i rummet. Her er det spændende med farver, former og materialer at skabe en stemning, der får det hele til at se nyt ud, selvom det ikke er det.

De små ting kan nemlig gøre en stor forskel.

Prøv dig f.eks. frem med:

  • Hæng et eksisterende billede på en væg der har en farve
  • Læg et tæppe under sofabordet
  • Sæt lys i alle hjørner

Tit er bevidstheden om at der skal en forandring til, dét der starter det hele. Det, der får dig til at se og mærke at det føles godt og rart.

Forandring fryder – er ikke helt skævt.

Du og jeg forandrer os gennem hele livet. Det er også derfor at vi med jævne mellemrum nærmest ”kræver” af vores omgivelser, at de skal forandres.Simpelthen fordi vi er vokset fra dem.

Er det ikke forunderligt?

Forandringsknus til dig

Anita

Spor tilbage til din side

3 ting du ikke vidste om Anita

Anita har - ligesom dig - nogle ting hun har en stor passion for:

- Tv-serien Matador
- En god sovs, gerne med fløde
- At sy tøj og være kreativ med farverne

Hyggelige omgivelser

At skabe et hjem der indgyder til ro og hygge gør menneskene harmoniske. Det giver mindre stressede situationer og mere overskud til at gøre det der beriger dig i livet.

Resultat af dit besøg, Anita?

Du får idéer og sparring på dit indretningsprojekt. Efter mit besøg har du en "køreplan" at gå frem efter. Du får lettere ved at finde de rigtige ting til din indreretning og gøre din indretning komplet.