Kan du mærke noget?

Den anden dag var jeg på indretningsbesøg hos en kunde. Som havde kunnet mærke noget. Mærke, at der var noget der ikke var som det skulle være i deres nye hjem.

Møblerne var nyindkøbte – og meget pæne – men noget var ikke helt rigtigt. Det var de enige om. Så derfor ringede de til mig.

Hjemmet var ellers smukt og det var tydeligt at se, at der var flair for det kreative med opstillinger, maling af skabe, dekorationer m.v. Men selvom man kan det, kan det godt være svært at se, hvad det er der skal til for at få den ønskede stemning.

kandumaerkenoget.idesign

Det kan være en udfordring at holde styr på alt i din indretning og få det hele til at bliver harmonisk og afbalanceret

Tit oplever jeg, at det er svært at jonglere alle indretningsbolde i luften på en gang. Farver på vægge, placering af møbler, valg af træsorter, stof på spisestolene, tæpper eller ej, belysning samt placering af billeder m.v.

Det er også mange ting på én gang!

Og oven i det hele, så er der blandet en god portion følelser med ind i det. Og måske er der oven i købet 2 der skal blive enige om ønsker og behov. Hmmm…

Det kan være en udfordring af de store.

Der findes en nem løsning 🙂

Flere af mine kunder har udtalt, at de efter mit besøg står med en “køreplan” at gå frem efter. Det giver dem en tryghed at vide, at når de følger den, bliver det til sidst som de ønsker det. Det vil sige, at det er nemt for dem at forholde sig til deres ting, placeringer og evt. indkøb.

Fordi de nu ved hvad de skal gøre og evt. købe!

Det vidste de ikke før.

Når vi taler om det, så viser det sig næsten hver gang, at de har lavet fejlkøb. Et tæppe der ikke duede alligevel. Et sofabord som heller ikke passede ind da det først kom hjem. Nogle gardiner i en farve der absolut ikke matchede da de blev monteret eller noget helt andet.

Det koster penge at lave fejlkøb!

Og sjovt nok, så koster det ikke så meget at få mig på besøg – og så få en plan til et eller flere rum i huset. Gode idéer som kommer dig til gode lige her og nu, men som også planter et frø i dig. Det frø gør, at du ser med nye briller på din indretning fremover.

Så et besøg af mig er ikke kun en investering lige her og nu

Det er SÅ fedt at mærke, at mine kunder tager det jeg siger, til sig. Engang talte jeg med en kunde som fortalte mig at de – noget tid efter mit besøg – var stødt på nye udfordringer med indretningen. Han tænkte først, at det kunne han ikke klare, men så tog han mine “briller” på, og så så alting pludselig anderledes ud og de løste deres udfordring.

FEDT – siger jeg.

Nogle vil måske sige, at så er der ikke arbejde til mig. Men jo. Det er der. Og jeg er også så heldig at få lov at komme tilbage til mine kunder når de sætter nye projekter i søen.  De ved godt hvad jeg kan byde ind med.

For at du har en idé om prisen, så får du 1½ times indretning for 1.199,- + kørsel

Find mere inspiration på idesign.dk

De bedste hilsner

Idesign.signatur

 

 

 

 

 

 

Spor tilbage til din side

3 ting du ikke vidste om Anita

Anita har - ligesom dig - nogle ting hun har en stor passion for:

- Tv-serien Matador
- En god sovs, gerne med fløde
- At sy tøj og være kreativ med farverne

Hyggelige omgivelser

At skabe et hjem der indgyder til ro og hygge gør menneskene harmoniske. Det giver mindre stressede situationer og mere overskud til at gøre det der beriger dig i livet.

Resultat af dit besøg, Anita?

Du får idéer og sparring på dit indretningsprojekt. Efter mit besøg har du en "køreplan" at gå frem efter. Du får lettere ved at finde de rigtige ting til din indreretning og gøre din indretning komplet.