Nogle steder ligner det guld. Andre steder ser det næsten ud som om, at der er ild i træerne. Vi er midt i en meget smuk årstid: Efteråret. Den giver os alle de varme, glade og brændte farver. Som om naturen ved, at vi har brug for at blive ladet op til den mørke tid.

Smukke farver på efterårsblade

Efterårets farver giver hygge, nærvær og intimitet, så ”træk” dem med ind i boligen. Det er farver som er med til at skabe rum for en nærværende samtale, en afdæmpet og rolig base til afslapning og en tryg følelse af glæde.

I nogle år, har den brændte orange været lidt ”yt” men er heldigvis kommet tilbage. I mange nuancer lige fra helt klar orange til en næsten rustrød. Det er en skøn farve, da den tilfører intimitet og nærvær. Kvaliteter som er svære at undvære – f.eks. i en stue.

De smukkeste farver i en efterårsskov

De brunlige farver giver tryghed. Gør, at en stue eller et soveværelse bliver roligt at opholde sig i. Det er blot vigtigt at have for øje, at hvis man får for meget brunt/sandfarvet – er risikoen for at gå i stå til stede. Balancen er vigtig. Et godt værktøj er mavefornemmelsen. Her kan du mærke om det føles rigtigt, med f.eks. nogle puder, et tæppe m.v.kobbercollage

Kobber er også en dejlig varm farve, og der fås rigtig meget interiør til boligen pt. Og til fornuftige penge. Det er bare om at se sig omkring. Måske du kan flette en kobberpude ind i dine nuværende puder, pifte dem lidt op med en mønstret med blade eller dyr, for at skabe en “natur-stemning”. Ofte er det ikke mange ændringer der skal til.

I Indlægget Kobber – det nye sort, kan du læse lidt om hvordan du nemt kan lave nogle vaser, lysfade m.v. til dekoration i dit hjem

Har du svært ved selv at mærke efter – og det kan være svært – vil jeg altid gerne hjælpe dig med at få et harmonisk hjem. Du ringer bare…6068 5575

Husk at nyde efterårets skønne farver! Det varer så kort!

Må efteråret smile til dig 🙂

Tilbage til Idéer til din indretning