Kundernes egne ord

Det betyder meget for mig, at mine referencer er autentiske og skrevet af rigtige kunder, der har benyttet sig af min ekspertise. På den måde kan du meget bedre danne dig et billede af, om du tror at jeg kan hjælpe dig.

Herunder kan du læse et udpluk af mine mange kunders udtalelser…god fornøjelse.

“Et rigtig godt valg og virkelig en vidunderlig oplevelse”

I min søgen efter en indretningsarkitekt fik jeg bl.a kontakt til Anita Broberg-Jepsen, som påtog sig opgaven med at hjælpe min svigermor på 86 år med at få indrettet et rum til en kombineret spisestuen/soverum.

Jeg har en ret god intuition og var sikker på at jeg havde valgt den rigtige til opgaven ud af dem, jeg havde haft kontakt til, hvilket viste sig at holde stik.

Vi var meget spændte på at finde ud af, hvad Anita havde af forslag, og hvordan det ville være, at have hende på besøg. Vi var vidt omkring ang. tanker, ønsker og ideer og det var en spændende proces, hvor Anita var lyttende og god til at møde min svigermor, der hvor hun var.

Og på magisk vis faldt alle brikkerne på plads, rummets indretning tog form og det hele føltes rigtigt. Rummet ville blive funktionelt og samtidig hyggeligt og det vigtigste var, at min svigermor var glad og fyldt af energi og mod på det hele. Anita lavede tegninger hvor alt var tegnet ind, farveforslag til væggene, forslag til belysning, hyggeting, planter m.m.

Anita havde en dyb respekt for min svigermors gamle møbler, hvoraf de vigtigste, på smukkeste vis, blev anvendt i den nye indretning.

Vi vil give Anita de allerbedste anbefalinger for hun kan sørme udrette mirakler – også i ældre menneskers hjem.

Ellen Bech og Elise Bech

 

“Anita så mulighederne i vores hjem”

Vi har været utrolig glade for Anitas professionelle overblik og evne til at se mulighederne i at indrette vores bolig. Specielt hvad angår farver i rummene, har det betydet meget for os, da det er så vigtigt for at man føler sig godt tilpas. Vi kan varmt anbefale at kontakte Anita hvis man ønsker hjælp til indretning af sin bolig.

Ann og Anders Hyldgaard
Grindsted

 

“En løsning der var både flot og funktionel”

Anita lyttede til vores ønsker og behov til indretningen af vores stue. Hun kom med en løsning der var både flot og funktionel for alle i familien. Hun er en meget behagelig person at arbejde sammen med, og vi kan varmt anbefale hendes arbejde.

Janne & Preben, Vejle

 

Problemet løst på ingen tid

Anita har været en rigtig god inspiration til indretningen af vores stue.

Vi var selv kørt fast i indretningen, men for Anita var problemet løst på ingen tid.

Tusinde tak for inspirationen, Anita

Retha & Henrik, Billund

 

Fuld valuta for pengene

Tak for en god oplevelse. Jeg har fået fuld valuta for pengene.

Jeg plejer at mene at jeg har godt styr på indretning, men du lærte mig helt nye ting – TAK”

Anne Busch

 

“Vi har aldrig fortrudt et øjeblik”

Hvorfor det??? Dels kunne vi aldrig selv have fundet ud af at placere vore møbler på denne måde, som hun foreslog, dels ville vi ikke have valgt de farver der blev foreslået og dels ville vi have haft svært ved at se de muligheder for omrokering og flytten rundt som blev foreslået.
Vi har gennem dette fået et hus med en indretning og en harmoni, i farver, møbler og indretning, som vi ikke har haft før. Vi føler os godt tilpas i huset og har det begge to rigtig rart, med alle de ting, vi har ændret.

Solvejg Jepsen og John Madsen
Esbjerg

 

“Hun foreslår de ting man ikke selv kommer på”

Det har været en fornøjelse af have besøg af Anita og hendes sans for indretning, hygge og detaljer.Efter hendes besøg får man tankerne ”tunet” ind på, at indretning er langt mere end blot placering af møbler.
Hun foreslår de ting man ikke selv kommer på, og får én til at se på rummet på en nye måde! Jeg har nu en mat-rosa farve på væggen – smukt!! 🙂

Heidi
Vejle

 

“Overkommelige forslag”

Alle forslagene var overkommelige, både at føre ud i virkeligheden og også økonomisk. Vi har fået nogle dejlig rum, som har skabt en helhed og ro. Vi havde en positiv oplevelse som vi ikke vil tøve med at benytte én gang til.

Brit Vestergaard
Brande

 

“En besparelse for pengepungen”

Med sine uddybende forklaringer fik hun os til at se på vores hjem på en anden måde – se mulighederne. Besøget var meget inspirerende, virkelig en fornøjelse – og en besparelse for pengepungen.

Inger og Ejner Nielsen
Billund

 

“Vi tog den rigtige beslutning, da vi fulgte Anitas forslag”

Vi valgte at følge Anitas forslag til farver i alle rum, ligesom alle de øvrige forslag blev fulgt punktlig, selv om vi ikke i første omgang fandt farvevalget helt efter det, vi havde forestillet os. Efterfølgende kan vi konkludere, at det var rigtig godt vi tog den beslutning.

Vi bliver mere og mere glade for Anitas valg, og mange der kommer i huset er begejstrede for resultatet.

Zennia og Hans, Jelling

 

“Vi fandt den røde tråd sammen med Anita”

Vi er utrolig glade for Anitas professionelle hjælp som gav os “en rød tråd” at gå frem efter og som nu har givet os en mere harmonisk indretning.Vi har oplevet en usædvanlig god service, hvor Anita på en professionel måde har formået at gå ud over sin egen personlige smag til fordel for vores.

Flemming Julsgaard og Mona Kristiansen
Brande

 

“Du lytter, til det vi siger”

Det gode ved din måde at arbejde på er, at du lytter til det, vi siger, – og forsøger at bruge/genbruge de møbler/ting, vi ikke ønsker at skille os af med.

Der var, for os, mange ting at forholde os til under dit besøg, – så det var rigtig godt, at du lavede tegninger, vi kunne arbejde videre ud fra.

Jens og Bettina

3 ting du ikke vidste om Anita

Anita har - ligesom dig - nogle ting hun har en stor passion for:

- Tv-serien Matador
- En god sovs, gerne med fløde
- At sy tøj og være kreativ med farverne

Hyggelige omgivelser

At skabe et hjem der indgyder til ro og hygge gør menneskene harmoniske. Det giver mindre stressede situationer og mere overskud til at gøre det der beriger dig i livet.

Resultat af dit besøg, Anita?

Du får idéer og sparring på dit indretningsprojekt. Efter mit besøg har du en "køreplan" at gå frem efter. Du får lettere ved at finde de rigtige ting til din indreretning og gøre din indretning komplet.