De små grå blev sat i sving

I dag blev jeg ringet op af en tidligere kunde. Jeg har været hos dem flere gange siden jeg startede for 14 år siden. Altid skønt at få lov at komme tilbage.

Nå…til sagen

Han ville spørge om jeg kunne huske ham og hans kone. Og ja, det var ikke noget problem for mig. Jeg så straks deres hus på landet for mig. Huskede også at jeg havde været der flere gange. I ”min tid” havde de blandt andet fået lavet udestue, 1.sal og nyt køkken.

Han sagde at de skulle have malet i stuerne igen. Straks tænkte jeg, at de skulle have mig på besøg igen, men det var ikke tilfældet. De var stadig så glade for farverne de havde fået tidligere, at de bare skulle have frisket dem op.

Og nu kom det store spørgsmål:
Kan du huske farvekoden, Anita?

Det er nok hen ved 13 år siden jeg hjalp dem første gang. Det var her de fik de skønne farver til de herskabelige rum.

Jeg er meget visuel, så ja, det dæmrede på 1. etage.

Farver med nærvær og varme

Der var tale om 2 kontrastfarver i to sammenhængende stuer. Det vidste jeg. En brændt orange og en lækker dyb rust rød. Jeg fandt det af mine farvekort som har fulgt mig allerlængst, og vips…der var de. Stadig lækre farver med masser af varme og nærvær.

Og jeg fandt koden. Manden var glad, og kunne nu undgå at skulle ud i en ny farve. Hvorfor skal man også skifte, hvis omgivelserne stadig nærer en og gør glad.

Det kommer med alderen

Har du haft mig på besøg, kan det godt være at jeg går forbi dig på gaden uden at genkende dig. Det er kommet med alderen, kan jeg mærke.

Men fortæller du mig hvor du bor, så kan jeg fortælle dig hvordan dit hjem ser ud, hvilke møbler du havde da jeg var hos dig, om der var tæppe på m.v. Sjovt hvad vi mennesker fylder vores hoveder med.

Det findes et sted derinde

Min fotografiske hukommelse gør også, at hvis mine kunder ringer med et spørgsmål efter et besøg, kan jeg som finde det frem fra harddisken. På et besøg har jeg lagt mærke til alt muligt. Også tit noget vi ikke har talt om. Men det kan findes frem efter behov.

Ikke at jeg går rundt og husker på alle folks hjem hele tiden. Det gør jeg ikke. Men skal jeg bruge det, så findes det derinde et sted. Det´ altså smart!

Her kan du få fat på mig

Du er meget velkommen til at videresende dette blogindlæg til en du tror, vil have glæde af at læse det.

Tags: , , , ,

Spor tilbage til din side

3 ting du ikke vidste om Anita

Anita har - ligesom dig - nogle ting hun har en stor passion for:

- Tv-serien Matador
- En god sovs, gerne med fløde
- At sy tøj og være kreativ med farverne

Hyggelige omgivelser

At skabe et hjem der indgyder til ro og hygge gør menneskene harmoniske. Det giver mindre stressede situationer og mere overskud til at gøre det der beriger dig i livet.

Resultat af dit besøg, Anita?

Du får idéer og sparring på dit indretningsprojekt. Efter mit besøg har du en "køreplan" at gå frem efter. Du får lettere ved at finde de rigtige ting til din indreretning og gøre din indretning komplet.