Min redningsmand hedder Michael

Så fik jeg også prøvet det!

I tirsdags blev min hjemmeside hacket. Jeg kunne ikke komme ind på den. Heller ikke bagved. Der var

ADGANG FORBUDT

Ikke morsomt. Forstår ikke helt hvad det skal gøre godt for, at ødelægge andres ting.

Mine få tillærte tekniske evner rækker ikke til at gå SÅ meget bagom en hjemmeside. Arbejde med databaser, koder, flytning og optrevling af diverse spor. Der må jeg kapitulere.

Og jeg gjorde det straks.
Meget bevidst om, at her måtte der andre til.

Det var 1. step!

Gode råd var dyre, for den hjemmeside er bare blevet min vej til at blive fundet i verden. For nogle måneder siden sagde min søn til mig: “Mor, hvis du ikke findes på Google, så findes du slet ikke”.

Og sådan fik jeg det som dagene gik.

Usynlig. Kunne se jeg var røget udenfor søgerobotternes åsyn. Måske jeg slet ikke fandtes? En underlig fornemmelse.

En igangværende kunde ringede til mig og spurgte hvad der var blevet af min nye flotte hjemmeside, hvor han lige ville have fundet mit tlf. nr.? Kunne kun svare at den var væk og at jeg håbede det bedste. Godt han fandt mig alligevel.

Torsdag fik jeg fat på eksperten der lige kunne fikse det. Efter at have gået i et underligt vaccum, følt mig “nøgen” uden den hjemmeside og ude af stand til at skrive noget online på min blog, skete det. Jeg var lige kommet ind ad døren og skulle lige tjekke hvor langt han var nået.

JEG VAR ONLINE IGEN!!!

Hvad der lige præcis skete, ved jeg ikke, men tårerne stod mig op i øjnene. Jeg blev fyldt af en blanding af glæde og taknemmelighed, og det var som om der faldt en sten fra mit hjerte. Blev helt rørstrømsk. Min mand kom helt til at grine. Og ja, jeg ved godt at det BARE er en hjemmeside. Følte mig pludselig helt på bølgelængde med dem fra Den Store Kagedyst som stod og græd over en kage.

Vi bliver ramt på vores stolthed.
Inderste passion.
Det vi lever og ånder for.

Så er det STORT, når man kommer online efter blot to dage. To laaaaaange dage, vel at mærke.

Nå…nu er alt godt.

Jeg kan findes og jeg er glad.

Min redningsmand hedder Michael. Michael Meisner.

Hvad den mand ikke ved, tror jeg næsten ikke er værd at vide om hjemmesider. Han er fantastisk. Jeg siger det også til ham. Når man fortjener det, skal man have ros. Og han fortjener det i den grad.

Hvis du skal reddes – eller blot hjælpes lidt på vej – så send Michael en mail. Og hils gerne fra mig.

Du kan læse mere om ham på www. michaelmeisner.dk

Må du have den dejligste sommerdag

 

Signatur_Anita_IDESIGN

 

 

 

 

P.s. Vil du have besked når jeg skriver nyt på bloggen, så kan du skrive dig op her

Her kan du læse mere

Ting der nager (knager)

Har du ting der nager dig?
Noget du observerer hver eneste dag – måske flere gange om dagen?
En dør der knirker, en låge der hænger, en pære der er sprunget, en liste der mangler eller noget helt andet, som ubevidst dræner din energi.

Få det nu fixet!

Få det nu fixet! Hvis du ved hvad der er op og ned på et stykke værktøj, kan du måske selv…

For det gør det!

Om du vil eller ej.

Det er i og for sig småting, men du giver dem hver dag en del af din opmærksomhed. Dit overskud. Din energi.

Reklamen med: Få det nu Fix’et – er “ikk’ så ringe endda”. For det tager måske kun 10 minutter, men du får stor glæde af det hver eneste dag, da det så ikke længere fylder i din bevidsthed.

Jeg har flere gange observeret – incl. hjemme hos mig selv – at når f.eks. man sætter huset til salg, så bliver alle de små ting fixet. Og hvor er det fedt! Endelig bliver det gjort – og så sælger man huset.

I dag fik jeg nok!

Her kan du læse mere

Tænk, at én som dig findes…

Det sagde en kunde til mig en dag, da vi i fællesskab havde skabt lige præcis det hjem de ønskede sig.

”Tænk, at én som dig findes”

Hvor blev jeg glad. Helt ind i hjertet. Glad fordi jeg havde gjort en forskel. Hjulpet dem til at finde den røde tråd i deres indretning, så de nu vidste hvilken retning de skulle gå i. Det gav dem en ro og pludselig så det hele mere overskueligt ud.

Det der før virkede som et hjem der ikke helt hang sammen, havde nu fået sammenhæng. Og det bedste af alt:

De blev meget mere glade for deres hjem og deres ting.

Her kan du læse mere

Hjælp fra uventet kant

I weekenden havde vi vejfest hvor jeg bor. En festlig dag med telt midt på vejen, leg i haverne, overdådigt kaffebord, lækker grill-buffet og ikke mindst fantastiske mennesker. Alle klar til en hyggelig og sjov festdag.

I år tog festen dog en helt anden drejning dagen derpå

Thomas_Buttenschøn

Hækken havde form som Thomas Buttenschøn. Stor for oven og lille for neden.

Det her telt skal jo fjernes fra vejen igen, og det sker søndag morgen efter kaffe og rundstykker. At opleve teamworks-ånden når alle hjælper til, synes jeg er helt fantastisk. Nærmest berusende. På under 30 min. var teltet pakket sammen – og festen slut. Troede vi da…

Til festen havde vi lidt underholdning – som på bedste vis blev formidlet af 1 stk. udklædt politimand som pludselig dukkede op. Han fortrak ikke en mine og der gik noget tid inden det skinnede blot lidt igennem at det var et fornøjeligt indslag og ikke den rigtige ordensmagt der entrerede.

Betjenten påtalte blandt andet en ”Thomas Buttenschøn-hæk” – stor for oven og lille for neden – som skyggede for udsynet. Det måtte bringes i orden! Sagde han.

Her kan du læse mere

Min egen medicin virker!

Det har haft en konsekvens!

Det meste af sidste uge har jeg arbejdet på min Omsorgsfulde Oprydningsguide. Det har været skønt at få skrevet alle mine erfaringer og værktøjer ned på papir, men det har også haft en konsekvens!

Rengøringstrangen meldte sig…

Lørdag, da jeg ellers skulle have en masse fra hånden skete der det, at jeg blev grebet af overskuelighed og overblik. Køkkenet skulle bare have været normalt ryddeligt, men jeg tog mig selv i at støvsuge og tørre skuffer af, fylde krydderier op, tørre af og rydde ud oven på skabene.

Altså, hvor det gik! Det var helt fantastisk. Skønt at få det gjort

Jeg har godt kunnet mærke, mens jeg skrev, at oprydnings- og rengøringstrangen meldte sig. Noget jeg normalt ellers ikke lider af. Fedt at mærke, at min medicin virker!

Jeg-flyver-på-en-sky-følelsen

Her kan du læse mere

Overraskende start på 2015

Nu er det nye år startet. Helt friskt og ubrugt. Klar til at give os masser af oplevelser og nye indsigter i vores liv. Mon dit 2015 er startet som du regnede med? Mit er ikke – det blev meget bedre

Mit personlige hjem

Ofte bliver jeg spurgt: “Hvordan ser der ud hjemme hos dig?” og til det plejer jeg at svare, at jeg har et hjem som passer til mig og min familie og vores fælles behov og ønsker. Præcis som når jeg indretter til mine kunder. Personligt, funktionelt og harmonisk.

Jeg forstår godt interessen, for det er jo altid spændende at vide noget om “personen bag”. Også derfor har jeg faktisk flere gange åbnet mit hjem op for kunder og andre interesserede, så de kunne få et kig indenfor.

Jeg ved ikke om jeg skuffer nogle, når jeg egentlig ikke er så meget anderledes end flertallet. Personligt synes jeg at det giver mig bedre grobund for at forstå mine kunder. Deres tanker og ønsker til deres indretning. Erfaring, vælger jeg at kalde det.

Kan du rode?

Her kan du læse mere

Et festfyrværkeri af de smukkeste farver

Nogle steder ligner det guld. Andre steder ser det næsten ud som om, at der er ild i træerne. Vi er midt i en meget smuk årstid: Efteråret. Den giver os alle de varme, glade og brændte farver. Som om naturen ved, at vi har brug for at blive ladet op til den mørke tid.

efterårsblade

Efterårets farver giver hygge, nærvær og intimitet, så ”træk” dem med ind i boligen. Det er farver som er med til at skabe rum for en nærværende samtale, en afdæmpet og rolig base til afslapning og en tryg følelse af glæde.

I nogle år, har den brændte orange været lidt ”yt” men er heldigvis kommet tilbage. I mange nuancer lige fra helt klar orange til en næsten rustrød. Det er en skøn farve, da den tilfører intimitet og nærvær. Kvaliteter som er svære at undvære – f.eks. i en stue.

Her kan du læse mere

Stilhed skaber klarhed i sindet

Længe har jeg drømt om, at tage væk, tænke tanker og blive ladet op. Drømt om en tur i sommerhus – helt alene. Blot mig og noget faglingt læsestof. Det er nu en realitet, at jeg sidder og nyder ilden i brændeovnen og den nylavede the, alt imens jeg skriver dette indlæg.

Mange kan nok nikke genkendende til, at det ikke altid er let at finde ro i et hjem med 3 børn i alderen fra 3-10 år. Der sker mange ting, altid er der noget at gøre, og jeg er typen, der ikke sætter mig før alt er på plads. Ergo, sidder jeg ikke meget ned 😉

Efter mange år med børn og konstant aktivitet i hjemmet kunne jeg mærke, at jeg virkelig havde brug for ro. Stilhed. For at få klarhed i sindet, for at lade de gode idéer komme til mig – uhindret. Det sker nemlig bedst for mig, når min hjerne har ro. Har du det også sådan? Måske i bilen, i badet eller på cyklen på vej hjem fra arbejdet. Når du ikke behøver at tænke på andet. På gåturen i naturen. Alene.

Her kan du læse mere

3 ting du ikke vidste om Anita

Anita har - ligesom dig - nogle ting hun har en stor passion for:

- Tv-serien Matador
- En god sovs, gerne med fløde
- At sy tøj og være kreativ med farverne

Hyggelige omgivelser

At skabe et hjem der indgyder til ro og hygge gør menneskene harmoniske. Det giver mindre stressede situationer og mere overskud til at gøre det der beriger dig i livet.

Resultat af dit besøg, Anita?

Du får idéer og sparring på dit indretningsprojekt. Efter mit besøg har du en "køreplan" at gå frem efter. Du får lettere ved at finde de rigtige ting til din indreretning og gøre din indretning komplet.