Fra Kaos til overblik

 

Hvordan roder man?
Spørgsmålet var oprindelig noget helt andet (jeg husker faktisk ikke hvad) men det kom til at lyde sådan, da en tilstoppet næse på både afsender- og modtagerfrekvensen slørede signalet. Det affødte straks en masse tanker hos mig – det har det med at ske 😉

Rod har det med at komme af sig selv. De fleste steder. Så bliver der lige lagt en trøje et sted, så en taske, en bunke reklamer, noget der skulle i skuret står på køkkenbordet og et par stykker værktøj der skal i kælderen ligger der også.

Rod avler rod – og det er det der er det ”farlige”.

Forskelligheden i os mennesker gør, at nogle er bedre til at rode end andre. For nogle betyder det ikke så meget, om der ikke er ”clean” hele tiden. Andre kan få det decideret dårligt hvis ikke alt er på sin plads. Så er der samlerne, der har så ufattelig mange ting omkring sig at de nærmest er ved at drukne i det.

Her kan du læse mere

Julehilsner før og nu

Håndskrevne julekort

Jeg har altid gået ind for autensitet og personlighed. I mit univers er det det, der skaber nærvær, tillid og tryghed. Måske også derfor satte jeg mig for at sende personlige, håndskrevne julekort da jeg startede som selvstændig indretningsdesigner i 2003.

Heldigvis udløste disse julekort et par skønne dage med skrivekramper. Jeg nød det. I fulde drag. Det gav mig nemlig tid til at reflektere over året der gik.

Her kan du læse mere

Er dit hjem en kulisse?

Er dit hjem en kulisse?

Det er mit hjem lige pt. I bogstavligste forstand.

Mine sønner optager videoer forskellige steder i vores hjem, så intet står som jeg har sat det. Jeg har åbenbart fået sat noget ”sejt” tapet op, som godt kan agere baggrund for nogle fede videoer. Det er da i og for sig dejligt nok.

Jeg lægger hus til
Der bliver i disse dage optaget, klippet og sunget på livet løs til en adventskalender på Youtube der optager dem vældig meget. Og her er det så jeg lægger hus (og nogle gange også stemme) til.

Selvfølgelig nyder jeg at de lever deres passion ud og jeg observerer med glæde deres gode samarbejde (for det meste – de er jo brødre) og den proces de gennemgår. Det er både sundt og lærerigt for dem.

Hvordan ser dit “hverdags-hus” ud?

Min stue bliver en kulisse.

Min stue bliver en kulisse.


Men det, med at få sit ”hverdags-hus” udstillet for hele verden er jeg ikke helt pjattet med. Jeg er nemlig sådan et helt almindeligt menneske, der f.eks. også har kurve med vasketøj stående der skal lægges sammen, nogle puder i sofaen der ikke er sat total sharp og et strygebræt der mangler at blive brugt en sidste gang før det sættes væk.

Måske ligesom dig?
Står dit hjem heller ikke altid klar til fremvisning?
Jeg kan trøste dig med, at det er helt normalt.

Hverdagen skal der være plads til. Der er praktiske ting der skal ordnes, og derfor spiller vores hjem ikke altid MAX. Det er fordi vi er mennesker. Ganske enkelt.

Nogle er mere strukturerede end andre. Sådan er det. De har lettere ved at få tingene væk igen og få deres ”hjem tilbage”. Andre er længere tid om det.

Du skal bruge din energi på at slappe af
Det vigtige for dig er, at du prøver at strukturere dine opgaver, så de ikke tager for lang tid og dermed for meget at din energi. Den energi du lige nu skal bruge på at hygge med familien, nyde den mørke tid og alt hvad den bringer med sig.

Nu det er december og gavernes tid, har jeg bestemt mig for at give dig et udkast af min bog Hold Orden – en omsorgsfuld oprydningsguide. 

Du får et af de mange gode tips der er i den, som gør det lettere for dig at holde orden og dermed få mere energi og overskud til at gøre det du holder af. Min gave til dig <3

#2 – Hvordan når du i mål?

I uddragHoldorden_shop_billedeet er der også et par øvelser, som du kan bruge igen og igen gennem resten af dit liv. Og tro mig, det kan lade sig gøre at få dem implementeret i dig selv, så det bliver en naturlig del af dig.

Det er fantastisk, når det ikke længere virker som en sur pligt at skulle rydde op, men som en naturlig del som du ikke bruger meget energi på.

Jeg håber du får stor glæde af mine tips.

Har du lyst, kan du læse mine tidligere blogindlæg:

Er du statist i dit eget hjem

Personlige indretning – med streg under personlig 

Mit hjem når alt er på plads

Min stue når alt er på plads igen.


Jeg er standhaftig
Nu går jeg stille og roligt og flytter mine ting tilbage på deres pladser. Indprenter mine sønner på 9 og 12 år om vigtigheden af at rydde op efter sig. Ikke verdens nemmeste opgave, men jeg er standhaftig og har ikke mistet håbet.

Hvis du har lyst, kan du følge deres adventskalender på Zokipopi – og se en lille smule af mit hjem. Censureret, selvfølgelig.

Ha’ en dejlig dag

Idesign.signatur

Her kan du læse mere

Børnelogik (måske også voksen – vurdér selv)

I dag – mens børnene var væk – gjorde jeg entréen sommerklar.Væk med støvler og alt andet der minder om at skulle have meget tøj på.
Da min mellemste kommer hjem, spørger jeg ham, om han havde smidt sine sko i entréen.

 

Hertil svarer han: “Nej, for jeg opdagede at det var pænt

– og så satte jeg også mine sko pænt”

 

Hmm – det er jo meget interessant, men bestemt ikke ny viden.
De kendte ord: “Rod avler rod” kender du sikkert. Ligger der lidt, kan der også ligge lidt mere. Sådan er både i hjem og på arbejdspladser. Intet unormalt i det, men vi ved godt at rod dræner os og berøver os kostbar energi.

Her kan du læse mere

Kaos afblæst!

I forlængelse af mit sidste indlæg: At navigere i kaos  skal du vide, at jeg nu er oven vande igen.

Kan se land – der ikke roder!

Pyha – det var godt at få det væk.
Alt det der flød og “bare” skulle lægges på plads og sorteres.
14 dage tog det. Godt det er ovre!

Vi havde for travlt og der var underskud på overskudskontoen.

Simpelthen!

Bunker kommer snigende

Kender du det med de der bunker. Der kan starte som ganske uskyldige små sammenkomster af nogle få ting og som så pludselig får vokseværk.
For “Når der ligger noget, kan der jo også liiiige ligge lidt mere”. Det ses næsten ikke.

Den er farlig – men helt normal.

Her kan du læse mere

At navigere i kaos

Jeg er helt normal. Lige efter bogen.

Man kan fristes til at sige min egen bog. Og ja, også efter den.

Det der med at rod udenom skaber rod indeni.
Det passer fuldstændig perfekt på mig.

Lige nu!

Jeg ved jo, om nogen, hvad omgivelserne betyder for vores mængde af energi og overskud. Når jeg kan mærke at jeg bliver drænet og alt bliver mere og mere uoverskueligt, så er den viden min klippe.

Min bevidsthed gør, at jeg ikke “trækkes” helt ned i hullet.

Pt. er det vores køkkenalrum der dræner mig. Faktisk så meget, at jeg ikke kan overskue hvad jeg skal tage fat på, og så bliver det mest til ingenting.

Hvordan er det kommet så vidt?

Her kan du læse mere

Et kærligt garderobetjek

Vi gør det for sjældent

Laver et garderobetjek for tøj der godt kunne komme videre i systemet. Det er ligesom med alt andet, at det hober sig op indtil skuffen ikke kan lukkes mere eller der ikke kan presses så meget som én bøjle mere ind på bøjlestangen. Jeg vover igen den påstand, at det er helt normalt. Og at det sker i rigtig mange hjem.

Også hos mig. Indrømmet!

Da jeg for nogle uger siden – lige efter jeg havde sendt min bog: Hold Orden – en omsorgsfuld oprydningsguide i trykken, igen havde besvær med at hænge tøj på plads på bøjlestangen, besluttede jeg mig for at tage tyren ved hornene.

Bare bøjlestangen.

Det virkede overskueligt.

skab_der_bugner

Min bøjlestang er den nederste. Jeg besluttede at tage det fra en ende af. Det var ikke så slemt.

Bare 10 minutter…

Her kan du læse mere

Tålmodighed sat på prøve

Er du også en utålmodig sjæl? Synes det er irriterende når ting tager for lang tid? Når der er mange processer der skal gennemgås og det træææækkker uuuud.

Så har du det ligesom mig!

Det, der virkelig prøver mig af lige nu, er tilblivelsen af min bog: Hold Orden – En omsorgsfuld oprydningsguide.

Faktisk så troede jeg, at den skulle være færdig inden jeg gik på sommerferie. Jeg måtte så erkende, at den ikke ville blive gennemarbejdet nok. Der skulle nok lige finpudses og afklares de sidste detaljer. Ikke jage, sagde stemmen i mit hoved.

Og det var godt nok!

Indholdet har sådan set været på plads meget længe. Rækkefølgen på kapitlerne ligesådan. Det, der har taget tid har været det, at gøre den “lækker”. Få sat prikken over i’et. Gøre det der gør, at det bare fungerer.

Her kan du læse mere

Hjælp fra uventet kant

I weekenden havde vi vejfest hvor jeg bor. En festlig dag med telt midt på vejen, leg i haverne, overdådigt kaffebord, lækker grill-buffet og ikke mindst fantastiske mennesker. Alle klar til en hyggelig og sjov festdag.

I år tog festen dog en helt anden drejning dagen derpå

Thomas_Buttenschøn

Hækken havde form som Thomas Buttenschøn. Stor for oven og lille for neden.

Det her telt skal jo fjernes fra vejen igen, og det sker søndag morgen efter kaffe og rundstykker. At opleve teamworks-ånden når alle hjælper til, synes jeg er helt fantastisk. Nærmest berusende. På under 30 min. var teltet pakket sammen – og festen slut. Troede vi da…

Til festen havde vi lidt underholdning – som på bedste vis blev formidlet af 1 stk. udklædt politimand som pludselig dukkede op. Han fortrak ikke en mine og der gik noget tid inden det skinnede blot lidt igennem at det var et fornøjeligt indslag og ikke den rigtige ordensmagt der entrerede.

Betjenten påtalte blandt andet en ”Thomas Buttenschøn-hæk” – stor for oven og lille for neden – som skyggede for udsynet. Det måtte bringes i orden! Sagde han.

Her kan du læse mere

Min egen medicin virker!

Det har haft en konsekvens!

Det meste af sidste uge har jeg arbejdet på min Omsorgsfulde Oprydningsguide. Det har været skønt at få skrevet alle mine erfaringer og værktøjer ned på papir, men det har også haft en konsekvens!

Rengøringstrangen meldte sig…

Lørdag, da jeg ellers skulle have en masse fra hånden skete der det, at jeg blev grebet af overskuelighed og overblik. Køkkenet skulle bare have været normalt ryddeligt, men jeg tog mig selv i at støvsuge og tørre skuffer af, fylde krydderier op, tørre af og rydde ud oven på skabene.

Altså, hvor det gik! Det var helt fantastisk. Skønt at få det gjort

Jeg har godt kunnet mærke, mens jeg skrev, at oprydnings- og rengøringstrangen meldte sig. Noget jeg normalt ellers ikke lider af. Fedt at mærke, at min medicin virker!

Jeg-flyver-på-en-sky-følelsen

Her kan du læse mere

3 ting du ikke vidste om Anita

Anita har - ligesom dig - nogle ting hun har en stor passion for:

- Tv-serien Matador
- En god sovs, gerne med fløde
- At sy tøj og være kreativ med farverne

Hyggelige omgivelser

At skabe et hjem der indgyder til ro og hygge gør menneskene harmoniske. Det giver mindre stressede situationer og mere overskud til at gøre det der beriger dig i livet.

Resultat af dit besøg, Anita?

Du får idéer og sparring på dit indretningsprojekt. Efter mit besøg har du en "køreplan" at gå frem efter. Du får lettere ved at finde de rigtige ting til din indreretning og gøre din indretning komplet.