Midlertidig pæn løsning

Måske du selv har prøvet det. At leve i byggerod med ting der flyder, venter på at blive gjort færdige og der er støv overalt.

Det er til at blive skør af!

Når det du i virkeligheden ønsker, er et skønt og harmoniske hjem hvor du kan hygge dig med din familie og gode venner.
Det kan være virkelig belastende og tære på din energi.

Noget så grusomt.
Du bliver helt flad.

Jeg har selv været der!Tømt kamera 16. august 2007 025

Mens jeg var gravid præsterede vi at købe drømmehuset. Og når jeg siger drømmehuset, så mener jeg et hus, der med tiden ville blive til drømmehuset. Det skulle nemlig først gennem en absolut gennemgribende renovering. Jeg kunne se mulighederne og derfor så jeg ikke alt det rod det gav. Ikke i starten i hvert fald.

Jeg kom nærmere og nærmere min termin. Målet var at få stuen så meget færdig, at vores senge kunne stå der. Ja, du læste rigtigt. I stuen. Det var der hvor der var størst udsigt til at det kunne nås at få færdigt. Det var også fint. Det skulle nok gå. Papstykker agerede gardiner om aftenen. Behovet blev dækket, omend det ikke var så kønt.

Her kan du læse mere

Tålmodighed sat på prøve

Er du også en utålmodig sjæl? Synes det er irriterende når ting tager for lang tid? Når der er mange processer der skal gennemgås og det træææækkker uuuud.

Så har du det ligesom mig!

Det, der virkelig prøver mig af lige nu, er tilblivelsen af min bog: Hold Orden – En omsorgsfuld oprydningsguide.

Faktisk så troede jeg, at den skulle være færdig inden jeg gik på sommerferie. Jeg måtte så erkende, at den ikke ville blive gennemarbejdet nok. Der skulle nok lige finpudses og afklares de sidste detaljer. Ikke jage, sagde stemmen i mit hoved.

Og det var godt nok!

Indholdet har sådan set været på plads meget længe. Rækkefølgen på kapitlerne ligesådan. Det, der har taget tid har været det, at gøre den “lækker”. Få sat prikken over i’et. Gøre det der gør, at det bare fungerer.

Her kan du læse mere

Tænk, at én som dig findes…

Det sagde en kunde til mig en dag, da vi i fællesskab havde skabt lige præcis det hjem de ønskede sig.

”Tænk, at én som dig findes”

Hvor blev jeg glad. Helt ind i hjertet. Glad fordi jeg havde gjort en forskel. Hjulpet dem til at finde den røde tråd i deres indretning, så de nu vidste hvilken retning de skulle gå i. Det gav dem en ro og pludselig så det hele mere overskueligt ud.

Det der før virkede som et hjem der ikke helt hang sammen, havde nu fået sammenhæng. Og det bedste af alt:

De blev meget mere glade for deres hjem og deres ting.

Her kan du læse mere

Kan en farve være lækker?

Om en farve være lækker? Det afhænger af øjnene der ser.

Lækkerfarve

I mine øjne så er denne røde farve LÆKKER. Sikke et spil der er i den.

I mit daglige arbejde med farver, har jeg mange farver jeg synes er flotte. I specielle kombinationer med andre spiller de fantastisk flot sammen og blive helt unikke. Og skaber gode stemninger.

Men… da jeg for noget tid siden så denne bil for første gang, gik der et sug igennem mig. DÉT var en lækker farve! Wharrrw! Og den kunne stå helt alene. Og være lækker alligevel.

Den røde farve kan noget

Den røde farve tiltrækker vores opmærksomhed. Det er jeg klar over, men denne her var mere end bare rød.

Her kan du læse mere

Hjælp fra uventet kant

I weekenden havde vi vejfest hvor jeg bor. En festlig dag med telt midt på vejen, leg i haverne, overdådigt kaffebord, lækker grill-buffet og ikke mindst fantastiske mennesker. Alle klar til en hyggelig og sjov festdag.

I år tog festen dog en helt anden drejning dagen derpå

Thomas_Buttenschøn

Hækken havde form som Thomas Buttenschøn. Stor for oven og lille for neden.

Det her telt skal jo fjernes fra vejen igen, og det sker søndag morgen efter kaffe og rundstykker. At opleve teamworks-ånden når alle hjælper til, synes jeg er helt fantastisk. Nærmest berusende. På under 30 min. var teltet pakket sammen – og festen slut. Troede vi da…

Til festen havde vi lidt underholdning – som på bedste vis blev formidlet af 1 stk. udklædt politimand som pludselig dukkede op. Han fortrak ikke en mine og der gik noget tid inden det skinnede blot lidt igennem at det var et fornøjeligt indslag og ikke den rigtige ordensmagt der entrerede.

Betjenten påtalte blandt andet en ”Thomas Buttenschøn-hæk” – stor for oven og lille for neden – som skyggede for udsynet. Det måtte bringes i orden! Sagde han.

Her kan du læse mere

Kryds & tværs kontra indretning

I sidste uge var jeg ude på en af mine yndlingsopgaver

Hjernen skal "drejes" ind på en ny tankegang...

Hjernen skal “drejes” ind på en ny tankegang…

At forandre noget eksisterende med små effekter som dog bidrager til en helt anden oplevelse af rummet. Elsker det!

Loungen/baren var sådan set fin. Det fungerede. Det var blot personalet der synes at der godt måtte ske noget nyt.

Nyt uden store omkostninger

Jeg har et ”jyde-gen” som gør, at jeg ikke synes der skal bekostes en masse penge på noget, som fungerer godt. Måske derfor elsker jeg den her slags opgaver, hvor jeg skal bruge min kreativitet og åbne kundernes øjne op for at bruge deres ting og rum på en ny måde – uden de store omkostninger.

Netop det med at åbne øjnene op og se tingene på en ny måde, kom jeg til at tænke på i weekenden, da jeg løste kryds & tværs (Elsker det, men gør det stort set kun i min ferie).

Pugere på 6 bogstaver…

Her skal hjernen også virkelig drejes og der skal tænkes anderledes for at få f.eks. Pugere til at blive et andet ord på 6 bogstaver…..

Her kan du læse mere

Projekt: Indretning af campingvogn

Så er den slut

Ferien. For mit vedkommende i hvert fald.

Men den var go’. Også selvom den bød på 14 dages teltferie i Danmark med familien.

Humøret var højt og indstillingen i top.

Måske har du stadig lidt ferie til gode inden det går løs med hverdagen og alt hvad dertil hører. Eller måske du også er startet op?

Kan ikke gøre for det

Selv i min ferie tænker jeg stadig over indretning. Kan ikke gøre for det. Det ligger mig meget på sinde at vores telt er indrettet funktionelt og hyggeligt når vi nu skal bo i det i 14 dage.

Efter flere års teltture er opskriften fundet og bedst som det nu kører på rygraden, skifter vi kurs.

Har netop købt en campingvogn med fortelt. Aldrende ganske vist, men fin til os.

Skønt med et nyt projekt – Indretning af campingvogn

Der er mange smarte ting i sådan en campingvogn. F.eks. er der masser af plads til opbevaring, hvilket vi manglede lidt i teltet.

Næsten alt kan puttes ind bag låger, hvilket giver en fantastisk ro. Ligesom i hjemmet. Og ro har vi om noget brug for, når vi har ferie og skal koble fra hverdagens stress og jag.

Gulnet bøg og velour

Stilen i en 21 år gammel campingvogn matcher selvfølgelig ikke min personlige stil. Gulnet og varmt bøgetræ har ligesom været inde i varmen. Jeg er kommet videre.

campingvogn.idesign

Vores nye, brugte campingvogn skal have en lille make-over så vi får sat vores personlige præg på den. Dog skal der ikke meget til.

Det velourlignende flockstof (meget slidstærkt, i øvrigt) har jeg solgt mange sofaer i for godt og vel 15-17 år siden. Da var det højeste mode.

Jeg kan ikke sige noget decideret dårligt om inventaret i vores nye, brugte campingvogn. Det er fint, alderen taget i betragtning.

Stemningen er væsentlig

Det jeg tænker i, når jeg tænker indretning her er, at få en hyggelig stemning frem, som kan danne rammen om familiens mange ferier fremover. Det betyder noget for mig. Så pyt med at det er mønstret velour og gulnet bøgetræ. Bare stemningen er go’.

Jeg kunne kaste mig ud i at lysne vognen indvendigt (tanken har strejfet mig) ved at male alle skabene. Det ville gøre rigtig meget – men også tage en del tid. Og måske vil det ikke blive pænt alle steder, da der nogle steder er melamin – altså plast og ikke træ – og det kan være svært at få maling til at binde ordentligt her og samtidig holde sig pænt.

Jeg maler ikke!

I stedet har jeg valgt at tage den nemme løsning. Blot at pifte det hele lidt op og gøre det lidt mere moderne.

De rosafarvede velour- hynder er overhovedet ikke slidte. Farverne er varme og giver en god hygge i sig selv. De overlever!

Tæpperne på gulvet skal skiftes. De er alt for urolige og farverne heri passer ikke til velour-stoffet. Her kunne jeg tænke mig noget koksgråt, gerne lidt meleret så det også er praktisk (Regner nemlig med at skulle bruge minimal tid af min ferie på at gøre rent).

Den skarpe og vedholdne læser har nok spottet lampen

Og ja, vi kan godt blive enige om, at den har haft sin tid!

Jeg kunne godt sy et nyt betræk til den, men jeg tror at IKEA får lov til at bidrage med en ny.

Korklignende bordplade

Da der er et lille hul i den korklignende bordplade, bliver denne nok også skiftet på et tidspunkt. Her kunne en lys grå være fin. Også meleret for at camouflere div. skrammer m.v.

Vi vil have nærvær

Når jeg får iværksat denne lille make-over er jeg sikker på, at vognen bliver som vi gerne vil have den.

Med en hyggelig feriestemning der indbyder til nærvær. Og med vores eget personlige præg.

Del gerne din ferie-stemning

Måske du har været på ferie et sted hvor du også lagde mærke til stemningen. Den gode eller den dårlige. Del gerne dine oplevelser i kommentarfeltet herunder.

…og får du ikke allerede besked når der er nyt på bloggen, så tager det kun 10 sekunder at skrive dig op.  Ja tak, inspirér mig

I et tidligere indlæg skriver jeg om hvordan Ferie giver tid til reflektion.

Fortsat god ferie – eller god arbejdslyst 🙂

Sommerhilsner

Idesign.signatur

 

 

 

 

P.S. Hvis du vil vide mere om ”det med stemninger” så følg med her på bloggen. Det kommer der nemlig mere om 😉

Her kan du læse mere

Man ska’ være klar, ska’ man!

I sidste uge var jeg på besøg hos en dygtig coach. Han havde bedt mig om at kigge på sit kontor, da han ikke følte at det gjorde ham godt længere. Det var svært at bevare koncentrationen og de dersens overspringshandlinger fandt let vej til hans hverdag. Måske du også kender det?

Som altid når jeg hjælper med indretning starter vi ud med en snak. Jeg kan måske virke meget nysgerrig i denne fase, men jeg samler faktisk blot brikker så puslespillet i sidste ende går op.

Nå…tilbage til kontoret

De forskellige funktioner i rummet skulle der ikke ændres på. Der skulle stadig være en skrivebordsplads, et par bløde stole til coaching og opbevaring til diverse mapper og bøger m.v.

Helt fint – det skal selvfølgelig være funktionelt. Ellers virker det jo ikke.

Der er mange ting der spiller ind for at skabe det optimale kontor. Det være sig f.eks. farver, indretning, belysning, opbevaring og struktur. Altid er behovene forskellige. Fordi mennesker er forskellige og de ligeså de arbejdsgange de udfører. Derfor kan jeg ikke lave en fiks og færdig skabelon til indretningen.

Her kan du læse mere

Min egen medicin virker!

Det har haft en konsekvens!

Det meste af sidste uge har jeg arbejdet på min Omsorgsfulde Oprydningsguide. Det har været skønt at få skrevet alle mine erfaringer og værktøjer ned på papir, men det har også haft en konsekvens!

Rengøringstrangen meldte sig…

Lørdag, da jeg ellers skulle have en masse fra hånden skete der det, at jeg blev grebet af overskuelighed og overblik. Køkkenet skulle bare have været normalt ryddeligt, men jeg tog mig selv i at støvsuge og tørre skuffer af, fylde krydderier op, tørre af og rydde ud oven på skabene.

Altså, hvor det gik! Det var helt fantastisk. Skønt at få det gjort

Jeg har godt kunnet mærke, mens jeg skrev, at oprydnings- og rengøringstrangen meldte sig. Noget jeg normalt ellers ikke lider af. Fedt at mærke, at min medicin virker!

Jeg-flyver-på-en-sky-følelsen

Her kan du læse mere

Det’ privat! Soveværelset

Det’ privat!

Soveværelset er det mest private rum i hjemmet. Det er her du er helt dig selv, overgiver dig til søvnen og slapper helt af. Du lægger dig oveni købet ned, så du er slet ikke klar til at ”forsvare” dig. Du er sårbar. Derfor er det vigtigt, at du er tryg her. Tryg ved at lade søvnen og den forsvarsløse tilstand tage over.

Tryghed kan du få af mange ting. Ofte giver et andet menneske dig tryghed, men hvis du er single, har du ikke en til at gøre dig tryg. Her tænker jeg dine omgivelser ind. Hvordan du kan bruge dem til at skabe tryghed. Det kan f.eks. gøres med farver, stemning, stil m.v.

Hvordan skaber jeg tryghed

De brunlige og gule farver skaber ro og tryghed. Hermed ikke sagt, at du altid skal male dit soveværelse i disse farver, blot være bevidst om, hvad de giver dig. Det kan være et billede med disse farver i, det kan være en væg, gulvtæppet, gardinet, sengetøjet eller andet du tilfører denne tryghed med.farver_skaber_tryghed

Instinktet

At sætte sengen med den ene langside op mod en væg, kan også være med til at skabe tryghed for nogen. Det gør, at der kun er en side fri, og man har et roligt og trygt hjørne at ”putte” sig i. Det handler om, at vores instinkt siger os, at vi ikke skal ”blotte” os, men sørge for at have overblik og søge tryghed.

Det er kun dig der bestemmer

Er du single, skal du ikke spørge nogen til råds, eller gå på kompromis med dine ønsker og behov. Hvis du er ”huletypen” som bare elsker at sove i et lidt mørkt rum, helst under en skråvæg eller med møbler af mørkt træ, så kan du gøre det. Fordi det gør DIG tryg.

Er du dybt romantisk i dit indre, så er det frem med flæser, blonder og himmelseng, eller en anden romantisk stil som du tiltrækkes af. Lev det igennem her, hvis du f.eks. synes det bliver for meget i stuen, men du stadig gerne vil have det et sted. I dit mest private rum.

Er du mere til det enkle, lyse, lette og meget stilrene, så er det jo sådan dit soveværelse skal se ud. Hvis DU har det bedst med det. Det er ene og alene dit valg!

Ingen færdig opskrift

Dit hjem udtrykker din personlighed. Og dit soveværelse, din inderste personlighed. Det du har brug for at være i, for at føle dig tryg og få den bedste søvn. Der findes ingen færdig opskrift på det perfekte soveværelse og det fordi, at vi alle er forskellige. Og heldigvis for det!

Sovgodt_shop_billede

I indretningsguiden Sov Godt kan du få flere gode tips til at indrette et soveværelse der fremmer den gode nattesøvn, så du får mere overskud.

Det bedste du kan gøre er, at mærke efter – helt ned i maven – hvad du vil have det bedst med at ”sove sammen med”. At være ærlig overfor dig selv, er dit vigtigste værktøj.

Har du støj i soveværelset?

Mærk f.eks. efter, om det er rart at sove med skabe uden låger for, høje bogreoler, et skrivebord, en kondicykel eller andet, du har fyldt dit soveværelse med. Nogle har det fint med det, mens det for andre skaber støj. Du skal gøre hvad der føles bedst for dig.

Intuitionen er et godt værktøj

Jeg har skrevet det nogle gange, det med at du selv skal mærke efter. Det er ikke fordi det skal være højtravende men blot fordi, det kun er dig selv der kan mærke hvad du har det godt med.

Derfor kan du sagtens have andre udfordringer med hensyn til indretning, og her har jeg lavet en guide Sov Godt som indeholder rigtig mange tips som jeg har erfaret mig gennem min tid som indretningsdesigner. Måske du kan gøre brug af dem. Det er næsten som at have mig på besøg, når du læser i den.

Med ønsket om en god nattesøvn

Idesign.signatur

Her kan du læse mere

3 ting du ikke vidste om Anita

Anita har - ligesom dig - nogle ting hun har en stor passion for:

- Tv-serien Matador
- En god sovs, gerne med fløde
- At sy tøj og være kreativ med farverne

Hyggelige omgivelser

At skabe et hjem der indgyder til ro og hygge gør menneskene harmoniske. Det giver mindre stressede situationer og mere overskud til at gøre det der beriger dig i livet.

Resultat af dit besøg, Anita?

Du får idéer og sparring på dit indretningsprojekt. Efter mit besøg har du en "køreplan" at gå frem efter. Du får lettere ved at finde de rigtige ting til din indreretning og gøre din indretning komplet.