Idé på idé – og en tålmodig mand

Jeg lever jo af at få gode idéer og det hænder også, at det sker hjemme hos mig selv. Ikke at vi laver om hele tiden, for det sker faktisk ikke så tit. De ting vi får lavet fungerer nemlig så godt, at det ikke råber til himlen om at blive lavet om.

Da vi renoverede huset for 10 år siden fik vi lavet mange fine løsninger, som vi stadig er rigtig glade for. Vi nyder funktionaliteten i vores hjem hver eneste dag.

Dog er der en ting der på det seneste har generet mig.
Måtten lige indenfor vores hoveddør og til dels vores gulv i entréen.

Her kan du læse mere

Giv dit badeværelse et pift

Badeværelset er et rum, hvor du let kan ændre stemningen.

Du kan købe nye håndklæder, nyt badeforhæng og matchende krukke til vindueskarmen, og så er der sket noget nyt.

DET ER SKØNT…at det er så let.

Jeg fornægter ikke at jeg er jyde, og synes det er sjovt at lave små forandringer der har stor effekt. Personligt synes jeg, at det er det sjoveste. Det gør heller ikke noget, hvis ændringerne ikke er særlig dyre.

Badeforhæng
Har du badeforhæng i dit badeværelse, er det en god idé at tage udgangspunkt i det.

Her kan du læse mere

De små grå blev sat i sving

I dag blev jeg ringet op af en tidligere kunde. Jeg har været hos dem flere gange siden jeg startede for 14 år siden. Altid skønt at få lov at komme tilbage.

Nå…til sagen

Han ville spørge om jeg kunne huske ham og hans kone. Og ja, det var ikke noget problem for mig. Jeg så straks deres hus på landet for mig. Huskede også at jeg havde været der flere gange. I ”min tid” havde de blandt andet fået lavet udestue, 1.sal og nyt køkken.

Han sagde at de skulle have malet i stuerne igen. Straks tænkte jeg, at de skulle have mig på besøg igen, men det var ikke tilfældet. De var stadig så glade for farverne de havde fået tidligere, at de bare skulle have frisket dem op.

Og nu kom det store spørgsmål:
Kan du huske farvekoden, Anita?

Her kan du læse mere

Er dit hjem en kulisse?

Er dit hjem en kulisse?

Det er mit hjem lige pt. I bogstavligste forstand.

Mine sønner optager videoer forskellige steder i vores hjem, så intet står som jeg har sat det. Jeg har åbenbart fået sat noget ”sejt” tapet op, som godt kan agere baggrund for nogle fede videoer. Det er da i og for sig dejligt nok.

Jeg lægger hus til
Der bliver i disse dage optaget, klippet og sunget på livet løs til en adventskalender på Youtube der optager dem vældig meget. Og her er det så jeg lægger hus (og nogle gange også stemme) til.

Selvfølgelig nyder jeg at de lever deres passion ud og jeg observerer med glæde deres gode samarbejde (for det meste – de er jo brødre) og den proces de gennemgår. Det er både sundt og lærerigt for dem.

Hvordan ser dit “hverdags-hus” ud?

Min stue bliver en kulisse.

Min stue bliver en kulisse.


Men det, med at få sit ”hverdags-hus” udstillet for hele verden er jeg ikke helt pjattet med. Jeg er nemlig sådan et helt almindeligt menneske, der f.eks. også har kurve med vasketøj stående der skal lægges sammen, nogle puder i sofaen der ikke er sat total sharp og et strygebræt der mangler at blive brugt en sidste gang før det sættes væk.

Måske ligesom dig?
Står dit hjem heller ikke altid klar til fremvisning?
Jeg kan trøste dig med, at det er helt normalt.

Hverdagen skal der være plads til. Der er praktiske ting der skal ordnes, og derfor spiller vores hjem ikke altid MAX. Det er fordi vi er mennesker. Ganske enkelt.

Nogle er mere strukturerede end andre. Sådan er det. De har lettere ved at få tingene væk igen og få deres ”hjem tilbage”. Andre er længere tid om det.

Du skal bruge din energi på at slappe af
Det vigtige for dig er, at du prøver at strukturere dine opgaver, så de ikke tager for lang tid og dermed for meget at din energi. Den energi du lige nu skal bruge på at hygge med familien, nyde den mørke tid og alt hvad den bringer med sig.

Nu det er december og gavernes tid, har jeg bestemt mig for at give dig et udkast af min bog Hold Orden – en omsorgsfuld oprydningsguide. 

Du får et af de mange gode tips der er i den, som gør det lettere for dig at holde orden og dermed få mere energi og overskud til at gøre det du holder af. Min gave til dig <3

#2 – Hvordan når du i mål?

I uddragHoldorden_shop_billedeet er der også et par øvelser, som du kan bruge igen og igen gennem resten af dit liv. Og tro mig, det kan lade sig gøre at få dem implementeret i dig selv, så det bliver en naturlig del af dig.

Det er fantastisk, når det ikke længere virker som en sur pligt at skulle rydde op, men som en naturlig del som du ikke bruger meget energi på.

Jeg håber du får stor glæde af mine tips.

Har du lyst, kan du læse mine tidligere blogindlæg:

Er du statist i dit eget hjem

Personlige indretning – med streg under personlig 

Mit hjem når alt er på plads

Min stue når alt er på plads igen.


Jeg er standhaftig
Nu går jeg stille og roligt og flytter mine ting tilbage på deres pladser. Indprenter mine sønner på 9 og 12 år om vigtigheden af at rydde op efter sig. Ikke verdens nemmeste opgave, men jeg er standhaftig og har ikke mistet håbet.

Hvis du har lyst, kan du følge deres adventskalender på Zokipopi – og se en lille smule af mit hjem. Censureret, selvfølgelig.

Ha’ en dejlig dag

Idesign.signatur

Her kan du læse mere

Mere personlig kunst findes vist ikke

Vægge kan dekoreres med alt muligt.

Malerier, plakater, udstoppede dyr, fade, lamper, grafiske mønstre, tapet, blomsterkranse, ure, hylder, spejle, wall stickers med sigende tekster og meget, meget mere.

En væg malet af Kirsten Toft Bang fra ArtHeart.dk

En væg malet af Kirsten Toft Bang fra www.ArtHeart.dk

Men har du nogensinde tænkt på, at du kan få en kunstner til at male direkte på din væg?

Male et motiv der passer lige præcis til dig. Din væg og din familie. Eller din virksomhed. Noget som betyder noget helt særligt for jer. Giver mening og minder dig om noget du elsker.

I går mødtes jeg med Kirsten. Og jeg synes også at du skal møde hende.

At lave noget man brænder for
Kirsten har altid tegnet og malet, og har nu lagt sit ellers voksne og fornuftige arbejdsliv på hylden og taget skridtet imod sin drøm. Det hun brænder for. At skabe ting som giver andre glæde. Der er Kirsten og jeg ret ens.

Kirsten har firmaet ArtHeart by KT hvor hun maler direkte på vægge, døre og andre ting der enten skal kamoufleres eller fremhæves.

Hendes uddannelse som antroprolog er fundamentet, der sikrer at hendes kunder føler sig forstået og som gør, at de mennesker, der bliver en del af hendes værker, får en god oplevelse.

En dør kan blive mere inspirerende... ArtHeart by KT

En dør kan blive mere inspirerende… ArtHeart by KT

Jeg er vild med den måde Kirsten arbejder på. Både processen og slutresultatet.

Det er både private og virksomheder der bruger hendes kreative evner til at gøre deres omgivelser smukkere.


Til dig der er den uheldige ejer af kedelige vægge,
besværlige skråvægge, mærkelige hjørner eller grimme døre.

Kirsten Toft Bang
ArtHeart.dk

Prisen på kunst
Prisen for Kirstens flotte billeder varierer alt efter hvor detaljeret det skal være. Det er klart, at jo længere tid det tager at lave, jo højere bliver prisen. Men husk, at det er helt unikt og bliver lavet præcis til dig. Det fås ingen andre steder.

Kig ind på hendes hjemmeside ArtHeart og se mere om hvad hun kan.

Har du nogle tanker om en væg der skal dekoreres, og du kan lide hendes stil, så tøv ikke med at ringe til hende. Hun er et dejligt menneske og jeg ved, at hun vil tage godt i mod dig.

Måske du har fået inspiration til at udsmykke en væg i dit hjem?

Ha´en dejlig dag

Signatur_Anita_IDESIGN

Pssst…hvis du ikke allerede modtager en mail når jeg har skrevet nyt på bloggen, kan du skrive dig op her: Blog om bolig

Her kan du læse mere

Når et rum “larmer”

Et rum kan larme blot du næsten træder ind i det. Kender du det? Du kan næsten høre ekko, høre at det du siger bliver kastet rundt i rummet som en bold mod alle vægge, gulv og loft.

Det er uudholdeligt at være i.

Simpelthen.

Der er sket SÅ meget med vores indretning de sidste 30 år som gør, at vi er nødt revurdere indretningen af vores rum.

Før i tiden var der mange ting der tog lyden:

  • Gardiner til at trække for
  • Tæpper på gulvene
  • Tapet på væggene
  • Stof på sofaer og stole
  • Og en masse grønne planter som var enhver husmors stolthed

”Rigtige” gardiner skabte både hygge og slugte en masse lyd. Der var også mulighed for at få dem i nogle flotte farver der matchede den øvrige indretning. Tapet var meget brugt og de rigtig flotte tapeter var næsten som et stykke stof på væggen. Ofte var de også med struktur der gør væggen mere”blød” for lyden om at gøre.

De bløde møbler var oftest i stof. Det tog meget lyd men var også varmere at sidde i end lædermøbler, som let føles kolde, hvis ikke rummet er varmet godt op hele tiden.

Dengang…
…talte du aldrig i telefon med nogen, hvor det lød som om de stod i et helt tomt hus.

Det gør du så til gengæld i dag fordi vi i dag har…

  • Hårde gulve som klinker, træ og beton
  • Store vinduespartier
  • Glasfilt eller vandskurede vægge
  • Gipslofter
  • Lamel eller plisségardiner
  • Lædermøbler
  • Og ikke mange grønne planter

Fornemmer du det også?

At det er lidt af en udfordring.

Det er ikke kun en udfordring. Det kan gøre mennesker skøre i hovedet fordi de ikke kan finde ro i deres eget hjem eller på arbejdspladsen. Der er altid larm med lyden. Blot de går gennem et rum. Flytter en stol, taler sammen eller børnene leger.

Det er svært at koncentrere sig og bevare fokus på det, der er vigtigt.

Vores hjerne sættes på overarbejde for at overleve.stort_akustikbillede_IDESIGN

Mærkede det på egen krop

I foråret var jeg på besøg hos Alpha-akustik, som hjælper både private og virksomheder med at få en bedre lyd i de rum de færdes i.

Det var en fantastisk oplevelse at se, hvor elegant – og til tider nærmest usynligt – det kan gøres. Jeg var virkelig imponeret.

Jeg fik det helt tæt ind på livet, da jeg skulle holde et oplæg for dem omkring farver og indretning. Mødelokalet vi var i, var 3 gange så langt som det var bredt. Det var ”lyd-opdelt” så kunderne der besøgte dem selv kunne mærke hvordan deres produkter kunne gøre en forskel.

I den ende hvor jeg stod, var der MEGET lyd. Der var de hårde vægge, hårdt loft og hårdt gulv.

I pausen hentede en af medarbejderne et stort billede der hang i receptionen og satte ind ved siden af mig. SIKKE EN FORSKEL. Og RO.

Jeg kunne mærke, at  det gjorde en stor forskel på min oplevelse af at være i rummet.

De andre to dele af rummet var indrettet med “lyd-tips” der gjorde dem virkelig behagelige at være i. Helt tydeligt, at der kan gøres noget ved et rum der ”larmer”.

Hvordan kommer jeg videre?
Det optimale er selvfølgelig at tænke lyd ind allerede når du bygger eller renoverer. Så kan du benytte dig af materialer der er støjdæmpende og giver dig den oplevelse af rummet som du ønsker.

HAR du bygget, renoveret eller faktisk er færdig med at opdatere dit hjem, men blot kan mærke den forstyrrende lyd, så er der også noget at gøre.

Det du selv kan gøre er at:

  • Kigge på om du kan lægge et par gulvtæpper et sted
  • Evt. sidegardiner – måske blot som pynt
  • Få nogle lækre puder og en plaid i sofaen
  • Købe stofsofaer og stole (hvis du alligevel skal investere i nye)
  • Anskaffe et par store grønne planter med mange blade

Disse tips vil gøre lidt, men hvis din akustik er virkelig dårlig er du nødt til at bruge nedenstående tips for at få gjort dine rum behagelige.

når_rum_larmer_IDESIGN

Personlige billeder
Har du selv et motiv du gerne vil have som billede, kan du få det monteret i akustikbillederne. Du kan også vælge mellem deres motiver. Bliver du træt af det på et tidspunkt, kan motivet skiftes. Det er et genialt system.

Har du et rum der” larmer” og har lyst til at gøre noget ved det, så er jeg sikker på at du har fået nogle idéer til hvordan du kan mindske lyden i dine rum.

Der er hjælp at hente
Jeg ved, at Alpha-Akustik tager ud og hjælper med at finde en god løsning på dit lyd-problem. Tøv ikke med at kontakte dem, hvis du har brug for hjælp. At dine omgivelser støtter dig og giver dig ro til at lade op og slappe er, er usigelig vigtigt for dig, din familie og din hverdag.

Lyt til videoen herunder og hør, når Peter fortæller hvor meget det kan ændre oplevelse af et rum, når akustikken tænkes ind.

De bedste akustiske hilsner

Idesign.signatur

Får du ikke allerede et tip når der er nyt på bloggen, kan du skrive dig op til min blog om bolig lige her

Her kan du læse mere

Guuuuud – må man godt have nips?

Jeg elsker nårIsbjørn_IDESIGN indretningen i et hjem ikke er for højtidelig. Det er så befriende når man kan mærke de mennesker der bor i huset. Også selvom de ikke er der.

Dét er for mig, den optimale indretning.

For flere år tilbage, fik jeg besøg af en journalist der skulle skrive en artikel om mig og den måde jeg indretter på. Jeg glemmer aldrig hendes udbrud, da hun trådte ind ad døren: ”Guuuud, må man godt have nips?” Hun havde fået øje på min mands kongelige porcelænsfigur af en isbjørn som han har fået af sin moster i konfirmationsgave.

Og ja – MAN MÅ GODT HAVE NIPS!

Så er det slået fast.

Du må have lige præcisIDESIGN.dk_nips det omkring dig, som gør dig glad. Giver dig energi og som gør at du føler dig godt tilpas. Føles det ikke godt at vide? Det er nemlig det, der gør dit hjem personligt.

Der er ingen indretning der er mere ”rigtig” en andre. Det afhænger helt af hvem der skal bo i hjemmet, hvad de har i forvejen, hvilke behov de har, egne idéer og ønsker. Derfor kan man ikke skabe to ens hjem.

Fordi mennesker er forskellige.

Jeg er nogle gange blevet spurgt hvilken STIL jeg kører i. Til det kan jeg kun svare, at jeg ikke kører i nogen bestemt stil. Det skulle da lige være den personlige stil. Den kan jeg li’ og den er jeg god til.

Nok fordi jeg elsker at møde nye mennesker og hjælpe dem til at blive glade. Glade for det de har og trygge i at foretage nye investeringer hvis det er det de står for at skulle.

De opgaver hvor et hjem skal piftes op. Der skal flyttes lidt rundt og males nogle vægge – hører til blandt mine favoritter. Her sker det nemlig, at jeg kan give eksisterende ting nyt liv. Det er sjovt.

Et billede kan få helt nyt liv, hvis væggen bag det males i en ny farve. Så bliver det nye ting der kommer frem i billedet.

Et møbel kan blive helt nyt hvis det flyttes til en anden placering og måske kombineres med nogle andre ting der passer til.

Det kan være få ting der gør, at der skabes nyt liv i et rum. Ofte kan det gøres med det der er i forvejen. Og så kræver det jo ikke noget særligt. Kun lidt tid og kræfter.

Husk: Et besøg af mig koster ca. det samme som et tæppe til at lægge under dit sofabord. Og jeg dækker meget bredere!

Hvordan sådan et besøg er og hvordan jeg griber det an, kan du læse mere om på idesign.dk
Hold dig munter!

Signatur_Anita_IDESIGN

 

 

 

 
Hæng på – og skriv dig op hvis du ikke allerede får et praj, når der er nyt fra mig.

Her kan du læse mere

Humor i indretningen

Den personlige indretning er ved at vende tilbage. Det er ved at være okay at hjemmet ikke skal ligne et udklip fra et boligmagasin.

Heldigvis! Det kan jeg li’

For mig er det ikke noget nyt. Det er den personlige indretning jeg altid har arbejdet med. Den type indretning der giver mening for den enkelte. At skabe et hjem den enkelte kan identificere sig med. Føle sig hjemme i. Lade op og være tryg.

Det jeg ser er også, at der nu er mere mod på at bringe humor ind i indretningen. Det hele behøver ikke være så højtideligt. Lad os få et lille smil på læben.

På Formland i foråret 2016 mødte jeg et par friske fyre, Nikolaj og Andreas . De har startet firmaet Dialægt og har på bedste grafiske vis designet nogle plakater som hylder de danske dialekter, landsdele og byer.

De er begge uddannet cand.scient i astrofysik og det er da, om noget, en anden verden end det de nu slår sig ned på. De ønsker at få humor og selvironi til at gå hånd i hånd med boligindretning. Alting skal ikke være så stift. Jeg erklærer mig ganske enig med de to astrofysikere.

Plakaterne er smukke at se på men kan også det, at de får folk til at

dialaegt_idesign.dk

Et par “astrofysiske gutter” starter firma med humoristiske plakater.

stoppe op, fundere, tænke tilbage, trække på smilebåndet og sætte samtaler i gang.

 

De er altså mere end ”bare” en plakat.

Jeg synes det er fantastisk, når noget kan dét. Stor cadeau.

Selv har jeg den plakat med ”Wæstjylland”

Jeg har mine rødder i Grindsted, men har så fundet ud af, at dialekten her ikke er så udpræget som længere vestpå. Der var da noget, som jeg ikke anede fandtes. Dabs, f.eks.

Min mand er fra Sdr. Omme og kan tale lidt mere ”bondsk” end jeg. Selvom vi kun er vokset op 15 km. Fra hinanden. Sjovt, ikk’?

Engang spurgte vores den ældste min mand, hvorfor han talte sådan ”houwah, houwah, houwah” når han talte med farfar og bedstefar. Det var noget han havde bidt mærke i. Til tider kunne han nemlig ikke forstå hvad de sagde. Og det lød lidt skørt i en lille drengs øre.

Du kender det, at man kan komme til at tale lidt som dem man omgås. Har du været i selskab med nogle fra en anden landsdel i nogle dage, så ændrer dit sprog sig en smule. Du får en anelse dialekt. Spøjst ikke. Vi påvirkes af dem der er omkring os.

Og af DET der er omkring os.

Omgivelserne

Her er vi tilbage ved indretningen. En funktionel indretning med et personligt twist og humor gør dig glad.
Giver energi og mere overskud til at gøre de ting du har allermest lyst til.

Harmoniske omgivelser giver harmoniske mennesker

Det er sådan det er. Og vi kender også til det modsatte, at har vi rod omkring os, så skabes der også rod i vores hoveder. Egentlig er det blot logik, det er bare ikke altid nemt at se. Læs mit indlæg om Børnelogik (måske også voksen – vurdér selv)

Måske skal du give din boligindretning et lille humoristisk pift?

Implementere noget der får dig til at trække på smilebåndet hver dag. Noget der sætter samtaler i gang og bringer minder frem.

Et anderledes og lidt skørt familieportræt kan måske også være en idé. Find en fotograf der ikke vil have jer til at “hælde så meget vand ud af ørerne”, men smile helt ned i maven i stedet, så man kan “mærke” jer ud gennem billedet.

Har du lyst til at det skal være med ord, kan jeg varmt anbefale at kigge forbi www.dialaegt.dk og se om du kan finde noget der.

 

De store smil fra mig

Signatur_Anita_IDESIGN

 

 

 

 

Hæng på – og skriv dig op hvis du ikke allerede får et praj, når der er nyt fra mig.

Her kan du læse mere

Min redningsmand hedder Michael

Så fik jeg også prøvet det!

I tirsdags blev min hjemmeside hacket. Jeg kunne ikke komme ind på den. Heller ikke bagved. Der var

ADGANG FORBUDT

Ikke morsomt. Forstår ikke helt hvad det skal gøre godt for, at ødelægge andres ting.

Mine få tillærte tekniske evner rækker ikke til at gå SÅ meget bagom en hjemmeside. Arbejde med databaser, koder, flytning og optrevling af diverse spor. Der må jeg kapitulere.

Og jeg gjorde det straks.
Meget bevidst om, at her måtte der andre til.

Det var 1. step!

Gode råd var dyre, for den hjemmeside er bare blevet min vej til at blive fundet i verden. For nogle måneder siden sagde min søn til mig: “Mor, hvis du ikke findes på Google, så findes du slet ikke”.

Og sådan fik jeg det som dagene gik.

Usynlig. Kunne se jeg var røget udenfor søgerobotternes åsyn. Måske jeg slet ikke fandtes? En underlig fornemmelse.

En igangværende kunde ringede til mig og spurgte hvad der var blevet af min nye flotte hjemmeside, hvor han lige ville have fundet mit tlf. nr.? Kunne kun svare at den var væk og at jeg håbede det bedste. Godt han fandt mig alligevel.

Torsdag fik jeg fat på eksperten der lige kunne fikse det. Efter at have gået i et underligt vaccum, følt mig “nøgen” uden den hjemmeside og ude af stand til at skrive noget online på min blog, skete det. Jeg var lige kommet ind ad døren og skulle lige tjekke hvor langt han var nået.

JEG VAR ONLINE IGEN!!!

Hvad der lige præcis skete, ved jeg ikke, men tårerne stod mig op i øjnene. Jeg blev fyldt af en blanding af glæde og taknemmelighed, og det var som om der faldt en sten fra mit hjerte. Blev helt rørstrømsk. Min mand kom helt til at grine. Og ja, jeg ved godt at det BARE er en hjemmeside. Følte mig pludselig helt på bølgelængde med dem fra Den Store Kagedyst som stod og græd over en kage.

Vi bliver ramt på vores stolthed.
Inderste passion.
Det vi lever og ånder for.

Så er det STORT, når man kommer online efter blot to dage. To laaaaaange dage, vel at mærke.

Nå…nu er alt godt.

Jeg kan findes og jeg er glad.

Min redningsmand hedder Michael. Michael Meisner.

Hvad den mand ikke ved, tror jeg næsten ikke er værd at vide om hjemmesider. Han er fantastisk. Jeg siger det også til ham. Når man fortjener det, skal man have ros. Og han fortjener det i den grad.

Hvis du skal reddes – eller blot hjælpes lidt på vej – så send Michael en mail. Og hils gerne fra mig.

Du kan læse mere om ham på www. michaelmeisner.dk

Må du have den dejligste sommerdag

 

Signatur_Anita_IDESIGN

 

 

 

 

P.s. Vil du have besked når jeg skriver nyt på bloggen, så kan du skrive dig op her

Her kan du læse mere

Mænd & indretning

Hvad har mænd og indretning med hinanden at gøre?

Bare vent og læs…

For nogle uger siden, så jeg programmerne BS & Manddomsprøven. Det handlede om en flok mænd der var på jagt efter deres forsvundne mandighed og handlekraft. De havde langsomt overgivet dét at træffe beslutninger til kvinderne i deres liv. De fulgte så blot med som det tynde øl.

Respekt for at de tager tyren ved hornene og gør noget ved det. Og så på TV!

Dét modigt (og også lidt mandigt, synes jeg)

Jeg kan sagtens genkende det i mit job som indretningsdesigner. Her bliver jeg som oftest (i 95% af tilfældene) kontaktet af kvinden i huset. Og det er der slet ikke noget galt i, vil jeg lige pointere.

Her kan du læse mere

3 ting du ikke vidste om Anita

Anita har - ligesom dig - nogle ting hun har en stor passion for:

- Tv-serien Matador
- En god sovs, gerne med fløde
- At sy tøj og være kreativ med farverne

Hyggelige omgivelser

At skabe et hjem der indgyder til ro og hygge gør menneskene harmoniske. Det giver mindre stressede situationer og mere overskud til at gøre det der beriger dig i livet.

Resultat af dit besøg, Anita?

Du får idéer og sparring på dit indretningsprojekt. Efter mit besøg har du en "køreplan" at gå frem efter. Du får lettere ved at finde de rigtige ting til din indreretning og gøre din indretning komplet.