Min søgen efter det unyttige – og jeg fandt det!

Siden Dronning Margrethe holdt sin nytårstale 2017 har jeg tænkt meget over at efterleve hendes bud om, at vi nogle gange skal lave noget unyttigt.

Jeg er bevidst om, at det er godt at slappe af, men hendes ord satte alligevel en masse tanker i gang.

For gør jeg nogensinde noget der er total unyttigt?

Når jeg synes jeg sætter mig til at slappe af foran fjernsynet, så er det som regel med en hæklenål og et bundt garn, som har til formål at blive til en karklud (længere er jeg ikke nået udi den kunst). Det er jo ikke unyttigt.

Når jeg sætter mig og læser i et boligblad er det heller ikke unyttigt, for det er jo – i min situation – arbejdsrelateret. Og hyggeligt at blive inspireret. Ej heller unyttigt.

Facebook giver mig også en masse nye idéer og straks kommer jeg til at tænke på kunder der kunne bruge idéen, og skipper lige en sms af sted til dem.

Andre idéer sætter tanker i gang om et blogindlæg jeg lige kan skrive og begynder at tage notater. Facebook er heller ikke unyttigt.

Men jeg har fundet det!!! Det unyttige.

Da vi for 6 år siden indrettede vores stue, ønskede jeg at vi skulle have et spillebord med stole omkring. Et bord, hvor man kan lade brætspillet – eller hvad det måtte være – stå, selvom der skal spises,  og så spille videre senere.

Mange hyggelige timer er gået med at få brikkerne til at falde i hak.

Mange hyggelige timer er gået med at få brikkerne til at falde i hak.

Bordet var også tænkt til at lægge puslespil ved, og her er det, det er. Puslespil. Dét er unyttigt. Gavner ikke noget konkret men er dejlig afslappende at sætte sig til. Og fx liiiige 5 brikker på plads inden sengetid.

Vanvittigt projekt – hvis du spørger mine børn
For et par uger siden blev vores spillebord beklædt med 1000 brikker. Uden system med masser af himmel, blomster og bjerge. Mine børn synes det var vanvittigt, men sprang med på projektet.

Først finde alle kanter, samle den store kant og så gå systematisk til værks. Læren i, at tage små områder af gangen var en øjenåbner for dem og gjorde det hele lidt mindre uoverskueligt. Vi fik gode snakke over brikkerne, om løst og fast. Om at det var sjovt når en brik passede og det ”total nice” i at finde en brik man har kigget efter MEGET længe.

Stødt og langsomt ”spiste vi elefanten i små bidder”. Mens vi hyggede os og lavede noget der ikke var til nogen nytte.

Børnene 7, 10 og 13 år var langt fra ligeså tålmodig som jeg, men jeg har nydt at se dem lige gå hen 5 minutter og sætte sig, finde en brik og så gå fra igen. Fælles projekter kan altså noget.

Det færdige resultat – en skøn proces har det været.

En skøn fornemmelse

Nu er de 1000 brikker placeret  i et stort billede og min datter på 7 kan blive ved med at gå hen og tage en brik i midten op, køre den hen over pladen og nyde lyden af, når den ”klikker” ned på plads. Jeg smiler og tænker, at det er skønt at de kan se, at det lønner sig at blive ved, og ved, og ved.

For mig, der ikke besidder den store tålmodighed, er det også en god proces. Dét at blive ved, væbne mig med tålmodighed og støt og roligt nå mod målet. Det færdige resultat.

Måske jeg fik sløret det med indretningen…

Fik du fat i ”indretnings-budskabet” i dette blogindlæg?

Det var bordet i min stue. Det bord, som kan rumme noget der ikke partout skal flyttes, men som må have lov til at stå fremme til inspiration, meditation og unyttig forbrug af din tid?
Du ved bedst om det er noget for dig, det kan jeg ikke afgøre. Jeg kan blot inspirere til at gøre noget unyttigt – det er faktisk skønt.

Tak fordi du læste med – jeg håber ikke det var unyttigt for dig.

 

Forresten…
Kender du nogen der kunne have glæde af mine blogindlæg, så er du velkommen til at videresende indlægget til dem.
Vil du gerne høre fra mig, når jeg har noget på hjerte, kan du blive skrevet op her: Ja, tak – giv mig et praj når der er nyt

Her kan du læse mere

Fra Kaos til overblik

 

Hvordan roder man?
Spørgsmålet var oprindelig noget helt andet (jeg husker faktisk ikke hvad) men det kom til at lyde sådan, da en tilstoppet næse på både afsender- og modtagerfrekvensen slørede signalet. Det affødte straks en masse tanker hos mig – det har det med at ske 😉

Rod har det med at komme af sig selv. De fleste steder. Så bliver der lige lagt en trøje et sted, så en taske, en bunke reklamer, noget der skulle i skuret står på køkkenbordet og et par stykker værktøj der skal i kælderen ligger der også.

Rod avler rod – og det er det der er det ”farlige”.

Forskelligheden i os mennesker gør, at nogle er bedre til at rode end andre. For nogle betyder det ikke så meget, om der ikke er ”clean” hele tiden. Andre kan få det decideret dårligt hvis ikke alt er på sin plads. Så er der samlerne, der har så ufattelig mange ting omkring sig at de nærmest er ved at drukne i det.

Her kan du læse mere

Snefald – interessant farvesætning

Det er virkelig kvalitets-hygge-tid hjemme hos mig i december måned, når der kommer julekalender fra kl. 19.30 –

20.30. Det hænder da også, at der ryger lidt julekager og knas på bordet når vi samles om tv’et. Det er jo kun jul én gang om året.

Vi var meget spændte på at se DR’s indkøbte norske julekalender Snefald. Dansk er godt og vi erjo blevet noget forvænte de senere år, hvor der virkelig er blevet lavet nogle spændende og flotte danske serier i 24 afsnit.

 

Vi nyder det alle i fulde drag – næsten alle

Jeg må dog indrømme, her d. 8. december, at vi hele vejen igennem er blevet positivt overrasket, og nyder hver aften når næste afsnit skal ses. Dog lige på nær min søn på 13 som synes den ligger under for en vild dårlig dubbing. Det påvirker dog ikke resten af familien som blot nyder den gode julehistorie. (og kagerne)

Farverne er brugt bevidst

Det, jeg med det samme lagde mærke til, var stemningen i de to verdener. Det er nok lidt en arbejdsskade, men det viser så fint hvad omgivelserne gør ved os.

Den verden hvor Selma kommer fra er skildret meget hvidt, gråt og lidt lyseblåt. Man kan fornemme det kølige i den verden, som jo også skinner igennem på hendes plejemor Ruth, som ikke indeholder den mindste smule af varme og spontanitet. Hun er meget struktureret og hader rod.

Har du taget mit kursus Balancekunst ved du, at det er et typisk billede og adfærd på at være påvirket af (for)meget metalelement.

Da viceværten spørger hvad Ruth synes om julebelysningen er hendes kommentar: “Grimt”. Ikke overraskende udmelding, da det jo både ser rodet og hyggeligt ud.

Varmen inviteres indenfor

Selma, pigen historien handler om, har en striktrøje på med røde og orange farver. Hun har også en rød paraply. Varme farver, som hænger godt sammen med at hun har let til smil og er meget kreativ. Dog blomstrer kreativiteten kun inde i hendes skab, så det ikke ”forstyrrer” Ruth. Selmas røde trøje symboliserer idérigdom, varme og hygge. Sådan som hun er – selv i den ”kolde” verden hun lever i.

Modsat Julemandens verden, Snefald, hvor der indendørs er varme og hygge, da Selma kommer her føler hun sig straks godt tilpas. Her er hun i omgivelser der passer til den person hun er, og når vi finder det match er det, vi trives optimalt.

Jeg synes det med stemninger i boligen og på arbejdspladsen er virkelig interessant. At man kan skabe en stemning ved hjælp af farver, former og materialer der gør, at man får rum og funktion til at gå op i en højere enhed med det menneskerne har brug for, for at næres optimalt.

At føle sig godt tilpas, føle sig hjemme og dermed få mere overskud og energi.

“Har du for meget Ruth-stemning”

Det er det jeg hjælper private og virksomheder med. At skabe præcis den stemning der passer.  Med dette indlæg håber jeg, at jeg har åbnet dine øjne, så du ser dine omgivelser i et andet lys. Har du for meget Ruth-stemning, kunne det være du skulle krydre det med lidt ”Selma”.

Den varme farve kan tilføres i en meget lille mængde og give dig en stor effekt. Prøv at sætte den 3 steder i rummet f.eks. en pude i sofaen, en vase i vinduet og i et billede, så vil du opdage, at det giver det bedste sammenhæng.

Se på billedet hvor let det er at finde Selma i hendes rødlige trøje.

Som serien skrider frem begynder den lidt kølige Ruth at bløde op og vise følelser, hvilket hun tydeligvis ikke er tryg ved. (lidt jordelement vil gøre hende godt i denne proces)

Jeg gætter på, at vi til jul får lov at se Ruth i noget mere farverigt tøj. Måske ikke ligefrem julemands-rødt, men nærmere en bordeaux nuance. Man skal jo heller ikke gøre det “for grow”.

Måske du også ser Snefald? Eller skal til det nu…

Du kan se alle afsnit indtil dato på DR tv

Rigtig glædelig december til dig

 

Her får du fat på mig

Vil du læse mere om mine kurser, så hop ind på IDE:SIGN.dk

Du kan få mine 5 bedste indretningstips kvit og frit ved at skrive dig op på IDE:SIGN.dk

Her kan du læse mere

Black – en farve der er i alle hjem

Al det postyr omkring Black friday fik mig til at reflektere over ordet Black, som jo betyder sort.

I indretningen er den sorte farve altid at finde et eller andet sted. I større eller mindre grad.

Den sorte farve er så populær, da den er dejlig neutral og dermed ikke “støder” nogen.

Den er praktisk, for alting passer til sort. Den går man aldrig fejl af. Der er en grund til, at de fleste sofaer sælges i sort eller koksgrå. Det er en større investering, og her prøver man sig ikke lige frem med en grøn eller orange. Selvom det kunne give stuen et fantastisk energiboost.

Her kan du læse mere

”Reparér” din indretning – og få det drømmehjem du ønsker dig.

Hvis der ikke var sug nok i din støvsuger, hvad ville du så gøre?

Prøve at fejlfinde, gætter jeg på.

Først kigge på om der sidder noget fast i mundstykket, så længere oppe i røret, tjekke posen om den trænger til en udskiftning. Der er nogle ting du kan gøre. Virker det ikke, må du videre til manualen og finde ud af, om det er motoren der er noget galt med, og så må den en tur omkring “støvsugermanden”.

 

Hvis din indretning ikke fungerer,
kan det godt blive en dyrere løsning at prøve sig frem.

 

Måske du køber nogle nye puder, en ny plaid og lidt nyt nips i håb om at det er det, der skal til. Hvis ikke det virker, kan det være at udskiftning af møbler kommer på tale, for så må det jo være det der gør, at du ikke befinder dig godt i din stue og aldrig kommer til at slappe rigtigt af her.

Du handler fuldstændig ligesom mange af mine kunder har gjort inden de fandt ud af, at jeg fandtes.

 

Dét jeg kan er, at hjælpe dig med fejlfindingen i dit hjem.
Få det til at ”virke” ligesom du gerne vil have det til.

 

Jeg kan skabe den stemning du ønsker dig. Om det skal være et aktivt rum, et rum der giver dig ro og plads til at slappe helt af, eller måske et rum hvor du lader kreativiteten få frit løb og skaber en masse gode projekter.

 

Du skal bare fortælle mig,
hvad du gerne vil have ud af dit hjem.

 

Hvis du inviterer mig hjem, når du mærker trangen til forandring – eller blot har fået nok af, at det aldrig bliver som du gerne vil have det – så er der mange penge at spare.

Det kan godt lyde lidt spøjst, for mit besøg er jo heller ikke gratis, men det du får, er en masse idéer og løsningsforslag der gør, at du køber det rigtige, når du køber noget. F.eks. puder eller et tæppe til at lægge under sofabordet. I de rigtige farver og former.  Du investerer dine penge bedst muligt og undgår fejlkøb.

Kan du li’ den tanke?

Og hvis din sofa ellers er god at sidde i og farven også er fin, og du stadig ikke synes om den, kan det være det er placeringen den er gal med. Jeg har flere gange været ude for, at kunden troede at den eneste løsning var en ny sofa, men at det alene var placeringen det handlede om.

 

Så bliver min hyre pludselig pebernødder, når man sparer udgiften til en ny sofa.
(dette er et ret godt argument, specielt for mænd)

 

Der ér bare en større tilfredsstillelse i, at købe det rigtige, første gang. At alt man køber er brikker til et stort puslespil som så bliver perfekt til sidst og lige som man ønsker det.

Ikke at man skal købe alting lige med det samme, for det er sjældent løsningen, men lidt ad gangen og stadig have den røde tråd, er en god idé.

Sidder du med følelsen af, at du har brug for hjælp til at finde de rigtige brikker til dit personlige puslespil, så er jeg ikke langt væk. Skriv mig en mail eller ring og få en snak.

Du er så hjertelig velkommen.

Hvis du tænker, at du vist ikke behøver at få mig på besøg, men stadig har nogle udfordringer du ikke kan knække, så kan det være at du kan have gavn af mit kursus Balancekunst. Her får du værktøjer til at skabe den rette stemning, balance og harmoni i dit hjem. Du får forståelse for hvordan tingene arbejder for dig, hvis du er bevidst om det.

Vildt spændende kursus, hvor du virkelig får ”nye briller” og ser dit hjem på en helt ny måde.

Du kan købe kurset her: og komme i gang med Balancekunst med det samme.

 

Om ikke lang tid kommer også mit kursus Placeringskunst, hvor du lærer om hvordan du placerer dine møbler så du får det mest optimale ud af dit hjem. Dit hjem kan komme til at føles større når du udnytter hver kvadratmeter til det, der er passer bedst. Her er virkelig også meget at hente 😉

Hvis du vil være sikker på ikke at gå glip af kommende kurser og andre nyheder fra mig, så kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev. Så kommer det fluks ind i din indbakke, når jeg har noget nyt at fortælle.

 

Tak fordi jeg måtte inspirere dig

 

 

 

 

Her kan du læse mere

Har dit hjem stemning?

Stemning er et sjovt begreb.

Det er ikke noget man kan beskrive med et enkelt ord. Det er ofte en følelse.

Det er noget der virker forskelligt på os, alt efter hvem vi er og hvad vi indeholder.

Jeg arbejder hver dag med at skabe stemninger. Stemninger der gør, at du føler dig godt tilpas i dit hjem eller på din arbejdsplads.

Stemningen i et rum skal matche med det, du ønsker at bruge rummet til.

Har du f.eks. et meditationsrum hvor du ønsker at rense hjernen, lade op og finde ro, nytter det jo ikke at stemningen i rummet gør, at du ikke kan sidde stille, og er “nødt til” at bevæge dig.

Ønsker du at blive inspireret til at lave god og nærende mad mens du nyder at stå i dit køkken, skal køkkenet ikke virke distancerende og koldt på dig. Så vil du flygte derfra og ned i pølsevognen (groft sagt).

Du kan mærke det

Måske du ikke har været klar over, helt præcist, hvad det er du kan mærke, når du træder ind i et nyt rum.

Det er stemningen.

Du fornemmer den måske helt fantastisk. Føler dig taget om, budt velkommen og virkelig godt tilpas. Får lyst til at blive her og har allerede spurgt hvad der er til middag.

Her er der tydeligvis styr på balancen og stemningen passer til rummets funktion.

Utilpas-stemning

Måske bryder du dig ikke om at være i rummet.  Synes det er svært at sætte ord på hvad det er der gør det, for rummet er rigtig pænt. Flotte møbler, smukke vaser og andet interiør. Det føles bare ikke rigtigt. Du har mest af alt lyst til at smutte igen. Det er bare ikke så smart, hvis det er din arbejdsplads.

Rummet balancerer ikke og stemningen udebliver.

Voksne tilpasser sig – børn flytter sig

Vi voksne tilpasser os ofte det der er. Selvom vi mærker at stemningen ikke er god. Her mener jeg fortrinsvis på arbejdspladsen. Vores fornuft siger os, at det er vi nødt til for det er jo sådan det er. Og det kan der ikke laves om på.

I hjemmet har vi måske travlt med alt muligt og selvom vi mærker at det ikke er helt optimalt, reflekterer vi ikke videre over det. Skyder det måske på travlhed, stress og de gamle møbler.

Børn er meget intuitive. Hvis de ikke næres af stemningen på f.eks. deres værelse, så fordufter de. Finder et sted hvor de bedre kan li’ at være. Hvor stemningen passer til dem og deres leg.

Balancekunst

Kunsten at få et hjem der “mærkes” rigtigt er en balance. En balance der kan være svær, for hvad er det lige der gør det? Vasen, puderne, sofaen, vægfarven eller noget helt andet. Jeg har efterhånden på rygraden, hvad der er at gøre, men det kræver mange års erfaring. For nogle måneder siden skrev jeg mine værktøjer til at finde balancen ned, og det blev til kurset: Balancekunst.

Som alt andet materiale jeg har lavet, er det meget jordnært (præcis som jeg selv) og det er til at forstå og bruge. Ellers var det jo ikke noget værd for dig, vel?

Jeg har fået rigtig gode tilbagemeldinger fra flere af de, helt almindelige kvinder, der har købt kurset. De har fået “nye briller”, ser på deres omgivelser på en helt ny måde og ved nu hvad de skal investere i – og hvilken farve eller form det skal have.

Hvor bliver jeg glad, når jeg kan hjælpe mennesker på den måde til at få et mere harmoniske hjem. Dét er da skønt.

Vil du gerne blive god til at spotte, hvad der skal til for at du lærer hvad du med fordel kan købe – og hvad du skal lade være med at investere i? Så læs lidt mere om kurset Balancekunst her.

 

Kan du selv?

Umiddelbart er det ikke så svært at mærke efter. Prøv det. Reflektér over, hvordan du har det, i de forskellige rum i dit hjem.

At skænke dine omgivelser opmærksomhed og blive bevidst om hvad de gør ved dig, kan virkelig gøre en forskel <3

Jeg ønsker for dig at du finder den rette stemning

 

Vil du gerne vide mere om mine kurser så skriv dig op til mit nyhedsbrev.
Gør det bare igen, hvis du er i tvivl. Du får besked hvis du er tilmeldt i forvejen.

 

Her kan du læse mere

Hvorfor, der også skal være plads til Oldemors gamle vase i dit personlige hjem

I dag er det økonomisk muligt for rigtig mange, at skifte stil i hjemmet ved at købe nogle nye puder, male et par billeder, finde lidt nyt nips så man følger trenden i boligindretingen. Mere eller mindre. Det behøver ikke være dyrt for i dag findes der mange alternativer til det dyre interiør. Mange discountbutikker har ofte spotvarer i modefarver og udformning til fornuftig pris så alle kan være med.

Det er meget fint med alle de nye ting som bliver skiftet ud når noget nyt skal ind. Det er bare ting, og mange af dem når du ikke engang at få et forhold til, før de bliver sat i skabet eller solgt på loppemarked.

Jeg har nogle ting i mit hjem som hverken følger trenden i boligindretningen, passer til så meget andet eller sågar hører til dette århundrede. Syret ja, men så gammel er jeg altså.

Og jeg ELSKER de ting. Intet mindre.

Det gør jeg fordi de har en historie – for mig. Du vil måske synes de er malplacerede, underlige eller endda grimme, mine ”hjerte-ting”. Og det må du gerne synes, for de har ingen betydning for dig. Det er mit hjem de skal stå i.

Tingenes historie er vigtig for at du får et personligt hjem. Et hjem hvor du føler dig godt tilpas og trives.  Som du glæder dig til at komme hjem til. Så er det nemlig helt rigtigt. Dit hjem.

Når alting forsvinder HELT væk


Jeg har haft kunder hvor huset og alt heri er brændt. Væk. Intet tilbage udover det tøj de havde på. Udover at det er frygteligt at miste sit hjem på den måde, så mister man også alle ting med historie. De ting der minder én om nogle mennesker, nogle store begivenheder, nogle skøre ting man gjorde eller noget helt andet. Det er forsvundet og ikke alt kan købes igen.

Når et hjem så skal skabes fra bunden igen, går der en rum tid før det bliver personligt og føles som ”rigtigt” hjem. I den tid er jeg glad for at kunne bidrage med min viden om hvad farver gør for stemningen i et rum.

En farve kan give ro og tryghed. Den kan få rummet til at føles mere nærværende og varmt. Alt sammen kvaliteter der er gode når alt er nyt. Vil du vide mere om det med hvordan farver påvirker os, kan du læse om Kurset Balancekunst her

“Hjerte-ting”

Jeg har flere ”hjerte-ting” men du får lige lov at se den mindste af dem. Det er denne lille abe. En gammel sag som mest af alt er noget pels på noget ståltråd med et ansigt af ler påmalet øjne, næse og mund. Den er vitterlig ikke noget særligt at se på, men den har en historie.

Da jeg helt lille havde vi en skøn nabo, en ældre dame, der hed Fru Pedersen. Jeg har gode minder om, i timevis, at sidde i hendes lillebitte dagligstue hvor hun lærte mig at spille Fisk og 31.  I hendes entré var der højt til loftet, og i lampen hang denne lille abe. Når jeg sad på min fars arm, var jeg tæt på den. Den måtte ikke røres den, for den var gammel og kun til pynt.

Den lille abe som er en af mine “hjerte-ting”.

Da jeg var ca. 15 år gammel døde Fru Pedersen. Af dem der skulle arve det meste, blev vi budt indenfor for at se om der var noget vi kunne tænke os. Tror nok, at der var nogen der syntes jeg var lidt ”fra den a” da jeg bad om den lille abe i lampen. Den havde jo ingen værdi. For andre end mig, altså.

I dag flytter aben lidt rundt. Sidder i en potteplante, på en hylde eller et andet sted, hvor den bliver set påny hele tiden. Det har jeg det godt med.

Værn om de gode minder

For nylig har jeg fået en sættekasse hængt op, som har været på min fars trykkeri , og som jeg tydeligt kan huske var i brug. Dengang man tog nogle små bogstaver op og satte dem sammen til en linje. Ja, ja – igen lidt om den alder J
Da min far har fået en sky i himmelen, betyder det meget for mig at have sættekassen på væggen i mit hjem. Den er nu klar til at blive fyldt med små ting, som har personlig værdi. Både for mig, men også for mine børn.

Har du også nogle ”hjerte-ting”? Nogle ting du er rigtig glad for at have i dit hjem, og som du ikke har lyst til at skille dig af med, fordi de betyder noget for dig? Det er jeg sikker på du har. Det kan være en lille skør ting, men det føles bare godt og trygt at den er der.

Det er helt i orden

Det kan godt være, at den du har valgt at dele avis med ikke synes det er det smukkeste, men så fortæl HVORFOR den har betydning for dig. Jeg er sikker på, at du bliver mødt med forståelse. Og hvis der stadig er nogle modstræbende følelser, behøver du jo ikke ligefrem at kræve, at den får den mest centrale placering i stuen.

Jeg har tidligere skrevet et blogindlæg om samme emne: Guuuuud – må man godt have nips?

 

Nyd dit hjem, elsk dine personlige ting og vær tilstede i nuet.

 

Knus og tanker

 

Vil du have et hjemligt stemningstjek, så er du velkommen til at skrive eller ringe til mig.
Kan du godt selv, og blot skal have lidt hjælp, kan du komme på online kursus lige her

 

Her kan du læse mere

Indretningen er en Balancekunst

Der er en grund til, at jeg kan have mit job som indretningsdesigner.

Det kan jeg fordi, jeg har en evne til at se tingene for mig. Forestille mig hvordan det kommer til at se ud. Med farver, puder, tæpper, omrokering m.v.

Det kan jeg faktisk så meget, at hvis jeg sammen med en kunde har gået rundt i flere rum og talt indretning, så kan jeg blive helt forskrækket når vi vender tilbage til det første fordi, det for mig allerede VAR lavet om. Det har jeg tit trukket på smilebåndet af.

Nå…det er noget jeg kan.
Og det vil jeg gerne lære fra mig.

Her kan du læse mere

Mine superhelte

Jeg havde fået en sjov opgave for et hotel. At indrette et rigtigt ”drengeværelse”. Til voksne mænd.

Når jeg får en opgave, surfer jeg rundt på nettet og kigger billeder. Mærker hvilke ting der kan være med til at give den stemning som kunden ønsker sig. Det er et skønt univers at være i. Inspirerende, nyskabende, idérigt og det sætter mange tanker i gang hos mig. Mange som i VIRKELIG mange.

Med årene har jeg lært at sortere det fra, som jeg ikke skal bruge. Ganske simpelt fordi jeg har brug for at bevare overblikket.

Jeg finder som regel en ”main-ting”.
Den, der skal bære rummet.

Her kan du læse mere

Påskepynt i stuen – med moderne kant

Følg min blog på Bloglovin

Billedet er fra www.felius.dk

Jeg har stadig en del af mit rigtig gamle påskepynt. Små farvede æg med snor til at hænge på nogle grene. Plettede æg til at lægge i en rede på bordet, små gule kyllinger i ler, som ser frække ud.

Og mere til.

Dog har jeg det ligesom med julepynten, at det ikke er det hele jeg har lyst til at have fremme. Det anser jeg for helt naturligt, eftersom det er over 20 år siden jeg købte det første.

Forandringernes vinde har blæst en del siden da.

Her kan du læse mere

3 ting du ikke vidste om Anita

Anita har - ligesom dig - nogle ting hun har en stor passion for:

- Tv-serien Matador
- En god sovs, gerne med fløde
- At sy tøj og være kreativ med farverne

Hyggelige omgivelser

At skabe et hjem der indgyder til ro og hygge gør menneskene harmoniske. Det giver mindre stressede situationer og mere overskud til at gøre det der beriger dig i livet.

Resultat af dit besøg, Anita?

Du får idéer og sparring på dit indretningsprojekt. Efter mit besøg har du en "køreplan" at gå frem efter. Du får lettere ved at finde de rigtige ting til din indreretning og gøre din indretning komplet.